Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

92 iland, medens de paa dybt Vand tagne strax gabede op og døde. Man forsøgte nu at sætte unge Dyb- vandsøsters ud paa lavt Vand for at vænne dem af med at gabe op, saasnart de kom paa det Tørre, og det skal virkelig være lykkedes. Muslingerne, hvortil Østersen hører, er de lavest staaende Dyr med Hjerne, og forudsat at den an- førte Beretning er sand, har vi altsaa her paa det nederste Trin endnu en tydelig Tilpasning for nye Forhold. I den nyeste Tid har man endog ment at kunne paavise noget lignende hos Infusorier og andre encellede Dyr, Da hele Organismen kun bestaar af een Celle, kan der ikke være Tale om Nervesystem, Hjerne eller noget andet Organ. Jellings har alligevel hos et saadant Væsen, en Stentor, iagttaget et Tilløb til en Tilpasning. Dyret lever i Vandet og har Form af en lille Klokke paa en temmelig lang Stilk, hvor- med den sidder fast paa Bunden. Pirrer man den, søger den at undgaa dette enten ved at bøje sig til Siden eller ved at trække sig sammen. Fører det ikke til noget, slipper den sit Fæste og flytter sig et andet Sted hen. Lader man den her i Ro i nogen Tid, vil det samme Spil begynde forfra ved en ny Pirring. Men hvis man strax paany pirrer den, gør den intet Forsøg paa at undgaa de ubehagelige Paa- virkninger ved at bøje sig eller trække sig sammen, men flytter sig igen. Det ser altsaa ud, som om den en kort Tid huskede, at disse Bevægelser ikke hjalp, men Sagen lader sig rigtignok ogsaa opfatte som en Fortsættelse af den paabegyndte Flytning, indtil den faar Fred. Det er saaledes næppe muligt med Sikkerhed at afgøre, hvor langt ned i Dyreriget en individuel Til- pasning for nye Forhold virkelig forekommer. Der-