Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

Kap, 8, AANDELIGT ARBEJDE I forrige Kapitel saae vi, at sjælelige Fænomener kun opstaar, naar der i Hjernen foregaar visse legemlige Processer, der kræver et stadigt Stofskifte. Forhindres Stofskiftet derved, at Blodtilstrømningen til Hjernen standses, saa indtræder Bevidsløshed, d. v. s. de sjælelige Fænomener hører midlertidig op, indtil Stofskiftet igen kommer istand. Hvorfor Sjælelivet saaledes er knyttet til bestemte legemlige Processer, veed vi intet sikkert om; men det er ikke desmindre en Kendsgerning, selv om vi ikke forstaar det, og vi maa regne dermed. Gaar vi nu ud fra denne Kendsgerning, kan vi strax deraf drage en Slutning, hvis Rigtighed vi i det følgende skal prøve ved Forsøg. Naar en Standsning af Stofskiftet i Hjernen med- fører Bevidstløshed, ligger det nær at antage, at en forhøjet sjælelig Virksomhed maa have forøget Stof- skifte til Følge, Eller nøjagtigere udtrykt: jo mere anstrengende et aandeligt Arbejde er, desto større maa efter al Sandsynlighed Hjernens Stofskifte blive. Om dette er rigtigt, maa aabenbart kunne afgøres ved Maaling af Stofskiftet under forskellige aandelige Arbejder; men allerede den i det foregaaande om- talte faste Forbindelse mellem høj Intelligens og stor Hjerneudvikling synes at tyde derpaa. Hjernens Stofskifte kan nemlig ikke forøges ube- grænset; der maa for hvert enkelt Menneske findes en Grænse, som ikke kan overskrides. Derved vil