Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

103 der ogsaa være sat en Grænse for, hvad den enkelte kan yde af aandeligt Arbejde, Saafremt nemlig en vis sjælelig Virksomhed forudsætter Stofomsætninger i Hjernen, som et givet Individs Nervesystem ikke kan præstere, saa kommer den hele sjælelige Virk- somhed ikke istand. Forholdet maa aabenbart her blive ganske det samme som paa rent legemligt Om- raade. Ligesom en meget kraftig Mand kan løfte en Byrde, som andre maa lade ligge, saaledes vil ogsaa den særlig Begavede kunne udføre et aandeligt Ar- bejde, der overstiger de fleste andres Kræfter. Det kan ganske vist ikke ligefrem bevises, hverken ved Forsøg eller paa anden Maade, at den mindre Intel- ligentes svigtende Evne til at udføre et bestemt aande- ligt Arbejde blot beror paa, at hans Hjerne ikke kan præstere den fornødne Stofomsætning. Men Sand- synligheden taler i høj Grad derfor. Vi saae netop i forrige Afsnit, hvorledes fremragende Begavelse for- udsætter en Hjerne, der er rig paa Vindinger og i Vægt saa godt som altid ligger over den gennemsnitlige. Det er ganske naturligt, at høj Intelligens og stor Hjerneudvikling saaledes er knyttede til hinanden, hvis det netop er Hjernens Stofskifte, der sætter Grænsen for, hvad der kan ydes af aandeligt Arbejde. Dermed er da givet, at Stofskiftet maa voxe med Arbejdets Vanskelighed. Det er ikke noget egenligt Bevis, der hermed er ført; der er kun naat en vis Sandsynlighed for, hvor- ledes Sagen forholder sig. Den hele Betragtning kunde synes ret overflødig, naar vi ved Maaling af Stofskif- tet ved forskellige aandelige Arbejder kan skaffe os Sikkerhed for, at Stofskiftet virkelig voxer med An- strengelsen. Herom kan der, som vi i det følgende skal se, slet ikke være nogen Tvivl. Det er ganske