Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1919

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 164

UDK: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
X paa den mest økonomiske Maade, vil have Fordelen paa sin Side. Paa mange Omraader er man naaet vidt i Arbejdets Økonomi. Teknikerne har konstrueret Maskiner, der mulig- gør Bearbejdelsen af alle Slags Materialer med meget ringe Spild af Stof og Kraft, Landmænd, Kemikere og Fysiologer har i Forening udforsket, hvorledes Jord skal dyrkes og Husdyr opdrættes med størst Udbytte. Men paa ett Punkt — tilmed det tilsyneladende nærmest lig- gende — er Menneskeslægten endnu langt tilbage: der ødsles til Stadighed hensynsløst med Menneskets legemlige og aandelige Kræfter. I 3. Del af sin „Educational Psy- chology“ giver Thorndike denne Tanke Udtryk i følgende drastiske Vendinger: „Altfor meget af Livet i Hjem og i Skole, i Industri, Forretning og Haandværk staar endnu paa lige Trin med de vilde Folks Krigsdanse. Vi behøver ikke netop at brænde et Hus af for at stege en Gris“. Paa Opdragelsens Omraade, som Thorndike særlig be- handler, er man maaske endda naaet forholdsvis langt i Retning af hensigtsmæssige Arbejdsmetoder, fordi man har stræbt derefter i snart 300 Aar, fra Comenius udtalte Pædagogikens Hovedgrundsætning: „Man bør følge Na- turen,“ d. v, s. Børnenes Natur. Enhver ny Undervisnings- metode tager altid Sigte paa at naa det ønskede Resultat med Anvendelsen af mindre Tid og Arbejdskraft end de tidligere fulgte Fremgangsmaader. Disse pædagogiske Be- stræbelser udgør imidlertid et saa omfangsrigt og vel af- grænset Omraade, at der ikke kan være Tale om at komme ind paa det her. I de almindelige, praktiske Virksomheder har man først i den nyeste Tid opdaget, hvor ødselt der omgaas med menneskelig Arbejdskraft. Det var i 1898, at F. W. Taylor ved Forsøg i stor Stil godtgjorde, at en Arbejder i Almindelighed ikke præsterer mere end en Trediedel af den Arbejdsydelse, som svarer til den anvendte Muskel- kraft, hvorfor hans Løn maa blive ganske utilstrækkelig. Senere er der gjort talrige Forsøg af lignende Art, hvis Resultater er offenliggjorte dels i selvstændige Værker, dels i amerikanske Tidsskrifter for „anvendt Psykologi“.