Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

IX en Kilde. I Charlottenlund har han aabenbart experimen- teret med de vegetative Stemninger. Feilbergs Bog er en Digters Arbejde, poetisk som den Skov, i hvilken han færdedes og tænkte. Min giver Re- sultatet af Videnskabens Undersøgelser, nøgtern og prosaisk som den hæslige Baggaard til en Villa, der nu ligger, hvor hans Vandmølle snurrede. Naturligt rejser sig da det Spørgsmaal: hvorledes er det muligt, at samme Emne kan behandles paa to saa forskellige Maader? Det beror ligefrem paa, hvad man forstaar ved „størst Udbytte“. Feilberg samlede Materialet til sin Bog i Halv- fjerdserne, i det poetiske Gennembruds Tid, og han stod Schandorph og Drachmann nær. Skønt han var ganske uenig med den nye Tids Mænd i de fleste Punkter, har de dog sikkert havt den Indflydelse, at den poetiske Stemning for ham har staaet som det største Udbytte af Sjælsevner. Hans Bog bærer Vidne derom, „Muligheds- værdien“ , som han saa stærkt fremhæver paa „Flids- værdiens“ Bekostning, er netop den intellektuelt-æstetiske Nydelse, der kan vindes ved gode Indfald og stemnings- fulde Drømmerier, og hele hans Forsken gaar i denne Bog ud paa at finde Betingelserne for deres Fremkomst. Om han dengang, i 1881, har været sig det klart bevidst, at hans Filosofi var en Nydelseslære, kan maaske være tvivl- somt. Senere bliver den i „Sjælelig Ringhed“ (1899) til en fuldt bevidst Levelære med stærkt religiøst Tilsnit, Det er forstaaeligt, at en intelligent ung Mand i Halv- fjerdserne af forrige Aarhundrede kan finde det største Udbytte af Sjælsevner i poetiske Stemninger. Nu, halv- hundrede Aar senere, da en ny Samfundsordning skal bygges op paa Ruinerne af den, som Verdenskrigen har slaaet istykker, gaar det ikke an at drømme. Ikke poetiske Drømme, men prosaisk Arbejde, ikke Mulighedsværdier men Flidsværdier vil give os det største Udbytte. Der er næppe nogen, som tør paatage sig at forudsige, hvorledes det ny Samfund vil forme sig. Kun Et turde være sikkert: der vil blive Kapløb om det Arbejde, der er Brug for, og det Folk eller enkelte Menneske, som kan udføre et Arbejde