Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

107 nedefter, indtil Summen netop overskrider 100. Der sættes saa en Streg i Heftet ved det paagældende Tal, og Summens Enere skrives ud for Stregen. Der- efter adderes videre, idet de nedskrevne Enere tages som første Addend, uden at Forsøgspersonen behø- ver at huske Antallet af Hundreder. Ved denne Fremgangsmaade opnaar man, at Regningen, hvorlænge den end fortsættes, stadig har samme Vanskelighed; det er bestandig kun encifrede Tal der adderes til tocifrede. Desuden kan man ved Hjælp af de note- rede Enere kontrollere, om Regningen gennemgaaende er rigtig. Det er naturligvis ikke umuligt, at to Regne- fejl kan ophæve hinanden, saa at Resultatet trods Fejlene bliver rigtigt, men det vil dog altid være en Undtagelse, Hvis altsaa de noterede Enere gennem- gaaende er rigtige, maa Regningen som Helhed være rigtig. Men Metoden kan ikke bruges, hvis Forsøgs- personerne er Børn eller andre uøvede Reenere, der be- gaar mange Fejl. I saa Fald maa man ved Bestemmelse af Arbejdsmængden nødvendigvis tage Hensyn til Fejl- antallet, som kun kan findes, naar man lader Forsøgs- personerne nedskrive alle de enkelte Summer eller f. Ex. Summen for hver fem Tal. De Forsøg med Addition, som i det følgende skal omtales, har altid været ud- førte af øvede Reenere, der har adderet fortløbende. Man er selvfølgelig ikke henvist til udelukkende at arbejde med Regneopgaver; ogsaa Udenadlæren af Ramser kan anvendes ved Forsøg, og den Art Arbejde kan tilmed blive særdeles anstrengende. Erfaringen lærer nemlig, at det ikke blot tager læn- gere Tid at lære en lang Ramse end en kort, men det kræver ogsaa i hvert enkelt Øjeblik en større Anstrengelse. Man kan altsaa ogsaa gøre den Art Arbejde saa vanskeligt, det skal være. Men skal man