Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1919
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 164
UDK: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
kunne maale Arbejdsydelsen ved det Antal Ramser,
der er lært i en vis Tid, saa maa disse nødvendigvis
være lige vanskelige. Det kan man kun opnaa, naar
man laver sine Ramser af meningsløse Stavelser.
Anvender man nemlig almindelige Ord, kan det van-
skelig undgaas, at en Række Ord giver en bestemt
Mening, og saa læres denne Række ved een eller
nogle faa Gennemlæsninger, hvorimod en anden, lige-
saa lang Række, som ingen Mening giver, maa læses
mange Gange for at læres. Denne Ulempe kommer
man lettest ud over ved at anvende meningsløse
Stavelser, som netop fordi de er meningsløse aldrig
kan udtrykke en Tanke. Man laver til psykologiske
Forsøg den Slags Stavelser ved at indskyde en Vokal
mellem to forskellige Konsonanter, f. Ex,: fop, len,
pir, sø-k, num, gæb osv. Man undgaar naturligvis
ved Dannelsen af slige Stavelsesrækker at medtage
almindelige Ord og at ordne de meningsløse Stavelser
saaledes, at de læste i Sammenhæng danner Ord,
f. Ex, jør gen nil son, Naar alle de fornødne For-
sigtighedshensyn er tagne, viser det sig erfaringsmæs-
sig, at Ramser af samme Længde, læste i bestemt
Takt, kræver meget nær samme Antal Gennem-
læsninger for at læres af en given Forsøgsperson.
Man tør derfor gaa ud fra, at de virkelig ogsaa er
lige vanskelige, saa at Arbejdsydelsen kan maales
ved det Antal, der er lært i en given Tid.
Jævnlig har man ved Forsøg ogsaa anvendt Ar-
bejder af hel anden Art, saasom Udenadlæren af
Digte, Løsning af matematiske eller andre Opgaver,
Læsning af vanskelige Forfattere i fremmede Sprog
og lignende. Det kan selvfølgelig ogsaa have sin In-
teresse at se Resultaterne i saadanne Tilfælde, men
lovmæssige Forhold kan vanskelig eller slet ikke paa-