Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

Ill saaledes er let forstaaelige, er det ikke umiddelbart indlysende, hvorfor det gaar ganske anderledes ved det aandelige Arbejde. Men vi kan ikke slippe udenom den Kendsgerning, at Stofskiftet — bortset fra enkelte sjældne Undtagelsestilfælde — er mindre i Hvileperi- oden efter Arbejdet, end det var før Arbejdet, og vi maa tage den med i Beregning. Af Fig. 20 ser man, at Iltoptagelsen ved dette Forsøg før Arbejdet var en Ubetydelighed over 5 cm3 pr. Sek,; de sidste 10 Min. under Arbejdet er den mindre end 5 cm3. Stofskiftet er altsaa faktisk her, trods Arbejdet, mindre end i fuldstændig Hvile, og det ser da ud, som om det aandelige Arbejde ligefrem formindskede Stof- skiftet. At dette dog ikke virkelig er Tilfældet, ses tydeligt i det Øjeblik, hvor Arbejdet hører op; her synker Stofskiftet brat og er i den følgende Hvile- periode betydelig ringere end under Arbejdet, Der kan altsaa paa den ene Side slet ingen Tvivl være om, at det aandelige Arbejde medfører en for- øget Stofomsætning i visse Organer, thi Stofskiftet voxer, naar Arbejdet begynder, og aftager, naar det holder op. Paa den anden Side er det ligesaa utvivl- somt, at hele Organismens Stofskifte synker langsomt under det aandelige Arbejde, saa at det før eller senere, trods Arbejdet, bliver mindre end i Hviletil- standen før Arbejdet. Disse to Kendsgerninger kan, trods deres tilsyneladende Modstrid, uden Vanskelig- hed forenes. Hvis Arbejdet medfører et forøget Stof- skifte f. Ex. i Nervesystemet, men tillige en langsomt voxende Formindskelse af Stofskiftet i andre Organer, saa maa tilsidst det Punkt naas, hvor Stofskiftet som Helhed bliver ringere end under Hvilen, og holder Arbejdet saa op, maa det blive endnu mindre. Der er saaledes slet intet gaadefuldt ved disse Resultater;