Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1919
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 164
UDK: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
de enkelte Træk at blive mindre. Ved den anden
Pil nævner han Resultatet, og umiddelbart derefter
voxer de enkelte Træk igen; mellem tredie og fjerde
Pil er Forsøget gentaget, naturligvis med andre Tal.
Der fremkommer saaledes i Ergogrammet „Huller“,
hvis Længde svarer til Arbejdets Varighed, men hvis
Dybde er afhængig af dets Vanskelighed. Dette viser
ligefrem, at den Hæmning, som det aandelige Arbejde
udøver paa Muskelbevægelserne, voxer med Opmærk-
somhedsanspændelsen,
I de anførte Exempler er det Muskelbevægelser,
der hæmmes ved den sjælelige Virksomhed. Der er
imidlertid ogsaa Erfaringer, som viser, at en lignende
Indflydelse udøves paa Muskelspændinger, der ikke
ytrer sig ved synlige Bevægelser, Ved anstrengende
aandeligt Arbejde har Kroppen en stærk Tilbøjelighed
til at synke sammen, saa at det koster betydelig An-
stregelse at holde den oprejst, hvorfor mange Menne-
sker under disse Omstændigheder foretrækker at
lægge sig ned. Adskillige fremragende Aandsarbejdere
vil med fuld Føje kunne hævde, at de aldrig be-
stiller mere, end naar de tilsyneladende „ligger og
driver“ paa en Sofa. I det følgende Kapitel skal det
ved Maalinger blive paavist, at en saadan liggende
Stilling virkelig for Organismen er særdeles kraftbe-
sparende. De anførte Erfaringer lærer os altsaa, at
sjælelig Virksomhed virker slappende paa de Muskel-
spændinger, der tjener til at holde Kroppen oprejst.
Da det fremdeles ikke er vanskeligt at paavise, at
Stofskiftet bliver desto mindre, jo mere Muskelspæn-
dingen aftager, saa er de ejendommelige Forhold ved
Stofskifteforandringerne under aandeligt Arbejde, som
viste i det typiske Exempel Fig. 20, derved fuldt
forklarede. Det er i Hovedsagen Kroppens Muskler,
8