Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

114 der slappes mere og mere under Arbejdet, saa at hele Organismens Stofskifte aftager, tiltrods for at den sjælelige Virksomhed medfører forøget Stofskifte i Nervesystemet og andre Organer. Vil man nu bestemme denne Stofskiftetilvæxt, maa man altsaa gaa ud fra, at Stofskiftet i de ikke arbejdende Organer synker jævnt fra Hviletilstanden før til Hviletilstanden efter Arbejdet, Det er denne gradvise Aftagen, der i Fig. 20 er angivet ved de rette Linier, som forbinder Hvileperioderne i de to Stofskifte- kurver. Da man kender det virkelige Stofskifte i hvert enkelt Øjeblik, kan man let regne ud, hvor meget det er større end det tænkte Hvilestofskifte. De Tal, som er skrevne paa de to Kurver, angiver netop den saa- ledes fundne gennemsnitlige Tilvæxt af Iltoptagelse og Kulsyreudskillelse i cm:i pr. Sek, Naar man paa denne Maade anstiller et større Antal Forsøg med forskellige Personer og Arbejder af forskellig Vanskelighed, findes bestemte Lovmæssigheder at gøre sig gældende for Stofskiftetilvæxterne: For samme Forsøgsperson vil det samme Arbejde medføre tilnærmelsesvis konstante Stofskifteforan- dringer. Kulsyremængderne viser dog som oftest lidt større Svingninger end Iltmængderne. For samme Forsøgsperson vil forskellige Arbejder medføre desto større Stofskifteforandring, jo mere an- strengende det paagældende Arbejde er. Disse Diffe- renser kan være særdeles betydelige og fremtræder ligesaa udpræget i Kulsyre- som Iltmængderne. Samme Arbejde kan for forskellige Forsøgspersoner medføre højst forskellige Stofskifteforandringer, hvilket kun er en ligefrem Følge af, at Stofskiftet voxer med Anstrengelsen. Har een Forsøgsperson mere Øvelse i eller Anlæg for et givet Arbejde end en anden, vil det