Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

Kap. 9, TRÆTHED VED AANDELIGT ARBEJDE. DA sjælelig Virksomhed er afhængig af Stofomsæt- ningen i Hjernen, saa følger deraf, at Træthed maa ytre sig ved aandeligt Arbejde ligesaa vel som ved legemligt. Træthed er en uundgaaelig Følge af Stofforbruget, saasnart de levende Æggehvidestoffer ikke kan genopbygges saa hurtigt, som de sønder- deles. Derfor aftager Mængden af den til Raadighed staaende Energi og dermed ogsaa Arbejdsydelsen, indtil der er kommen Ligevægt mellem Forbrug og Tilførsel, mellem Dissimilation og Assimilation, Naar dette er sket, bliver Arbejdsydelsen konstant. Et saa- dant lovmæssigt Forløb, som er paavist for det legem- lige Arbejde, maa vi ogsaa vente vil gøre sig gæl- dende for det aandelige. Men vi har tillige set (jvf. Fig. 10), at jo mindre Stofforbruget er, desto mindre bliver ogsaa Trætheden, Nu er der imidlertid en væsenlig Porskel paa Stofskiftetilvæxterne ved legem- ligt og aandeligt Arbejde netop i den Henseende. Ved legemligt Arbejde er det ikke smaa Stof- mængder, det drejer sig om. Det ses f. Ex. af Fig. 16. Der blev her arbejdet med en enkelt Haand, og Til- væxten i Htoptagelsen udgør gennemsnitlig 2,65 cm3 i Sekundet, hvilket er ikke mindre 75 °/o af Hvile- værdien. Hele denne store Forøgelse skyides dog ikke udelukkende Haandens Muskler. Naar man ud- fører et saadant Arbejde, kan man godt selv mærke,