Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

125 hvorledes Fødderne stemmes fast i Gulvet, Arm- musklerne spændes, skønt det kun er Haandens Muskler, der udøver Trækket, Der er altsaa stærke Spændinger i andre Muskler end dem, der netop arbejder, og disse Spændinger hører ikke helt op samtidigt med Arbejdet. Det ses ogsaa tydeligt i Fig. 16, hvor Hvilestofskiftet efter Arbejdet er ikke saa lidt større end før Arbejdet, Vil man have at vide, hvor stor en Del af Stofskifteforøgelsen der skyldes de direkte arbejdende Muskler, kan dette let bered- nes, da vi kender den udførte Mængde Arbejde og Nyttevirkningen. Resultatet bliver, at Arbejdet har krævet gennemsnitlig 0,4 cm3 Ilt i Sekundet, hvilket med et rundt Tal er lA af hele Stofskifteforøgelsen. Da denne udgør 75 % af Hvileværdien, vil altsaa de 11 °/o falde paa de arbejdende Muskler, og Resten, 64 °/o, skyldes Spændinger i andre Muskler, Ved aandeligt Arbejde stiller Sagen sig væsenlig anderledes. Selv ved meget anstrengende Arbejde af denne Art faar man næppe større Ilttilvæxt end 0,5 cm3 Ilt pr. Sek., hvilket udgør henved 15 % af hele Organismens Iltoptagelse i Hvile. Denne Forøgelse er aabenbart ret ubetydelig i Sammenligning med de 75 %, man kan faa ved Arbejde med en enkelt Haand, Nu saae vi ganske vist, at af disse 75 /o falder kun de 11 % paa Haandens Muskler, medens Resten skyldes Spændinger i andre Muskler. Men det blev paavist i det foregaaende, at noget ganske lignende ogsaa gælder for det aandelige Arbejde, der stadig ledsages af Muskelspændinger. Hvis vi nu turde regne med, at ogsaa kun af Stofskiftetilvæxten ved det aandelige Arbejde hidrørte fra Hjernens Virksomhed, saa vilde altsaa af de 15%, man finder ved det mest anstrengende aandelige Arbejde, kun de 2 /<» skyl