Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

126 des Nervesystemet. Foreløbig har vi imidlertid ikke nogen som helst Formodning om, hvor stor en Brøk- del af den hele iagttagne Stofskiftetilvæxt der kom- mer paa Nervesystemets Regning. Men selv om man antog, at det var Halvdelen, vilde Stofomsætningen i Hjernen selv ved den største aandelige Anstrengelse endda kun blive lille i Sammenligning med, hvad f. Ex. en Haands Muskler kan præstere. Hertil kom- mer nu yderligere, at Hjernebarken, hvori den væsen- ligste Del af Stofomsætningen foregaar, er bedre forsynet med Blodkar end noget andet Organ, Den rigelige Blodforsyning vil have til Følge, at de for- brugte Stoffer forholdsvis hurtig erstattes, saa at den disponible Energimængde kun aftager lidt. Resultatet bliver saaledes: Ved aandeligt Arbejde vil det forholdsvis ringe Stofforbrug og den hurtige Genopbygning af de for- brugte Stoffer medføre, at Trætheden kun kan blive ringe. Ved lettere Arbejde vil derfor en Formindskelse af Arbejdsydelsen næppe kunne paavises; ved mere anstrengende Virksomhed maa Arbejdsmængden aftage men det vil vare længe, inden Arbejdet naaer sin konstante Værdi. Vi gaar nu over til at prøve, om disse Slutninger stemmer med Erfaringen. Skal det lykkes at paavise Overensstemmelsen mellem Arbejdskurverne ved aandeligt og legemligt Arbejde, maa vi ifølge den netop anførte Sætning vælge en anstrengende Virk- somhed, og den maa fortsættes tilstrækkelig længe uden Afbrydelse, Et særlig interessant Forsøg af den Art er anstillet af en amerikansk Dame, Miss Arai. Hun øvede sig paa at multiplicere to fircifrede Tal i Hovedet; i Begyndelsen havde hun stadig Opgaven for Øje, men da det syntes hende for let, gik hun