Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

129 end en af de Bølger, som Arbejdskurverne stadig viser. Var Arbejdet blevet fortsat i længere Tid, vilde Stigningen sikkert være efterfulgt af en større Sænk- ning. 1 rætheden er altsaa ogsaa her paaviselig. Helt anderledes stiller Sagen sig i det sidste af de Forsøg, der er fremstillede i Fig. 25. Det udførtes af samme Person, P, som det foregaaende, og varede ligeledes -75 Min, Men Arbejdet var fortløbende Ad- dition, i hvilken P. var meget øvet, da saadant Regne- arbejde tildels hørte med til hans daglige Virksomhed. Arbejdets Lethed og Regnerens Øvelse medfører i Forening, at der næppe opstaar paaviselig Træthed; i den sidste Kvarttime udfører P. 453 Additioner i hver 5 Min., medens han præsterede 464 i ds første 5 Min., saa at Forskellen altsaa er ganske forsvin- dende. Det mest ejendommelige ved Forsøget er imidlertid, at Arbejdsydelsen slet ikke synker i Be- gyndelsen, men tværtimod stiger, saa at Højdepunktet først naas i Løbet af en halv Time; derefter aftager den noget og bliver tilsidst konstant. Denne Stigning i Begyndelsen er dog slet ikke noget helt ualminde- ligt; den forekommer jævnlig saavel ved legemligt som ved aandeligt Arbejde under ret forskellige Omstæn- digheder, En kort Redegørelse for disse Forhold vil give en mere indgaaende Forstaaelse af Arbejdskur- vernes Form. Alle de i det foregaaende betragtede Arbejdskur- ver for legemligt eller aandeligt Arbejde, der fra Be- gyndelsen viser en Aftagen af Arbejdsmængden, er komne istand paa den Maade, at Forsøgspersonen strax har taget fat med fuld Kraft og præsteret det mest mulige. I saa Fald trættes de arbejdende Or- ganer øjeblikkelig, og Arbejdsydelsen maa derfor synke. Men hvis Forsøgspersonen derimod sparer 9