Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

130 paa Kræfterne, saa bliver der ingen paaviselig Træt- hed, og han vil i lang Tid bevare et Overskud af Kraft, som vilkaarligt kan sættes ind paa et eller an- det senere Tidspunkt. En saadan Sparen paa Kræf- ter kan forekomme under to forskellige Betingelser, idet Forsøgspersonen enten ikke kan eller ikke vil sætte fuld Kraft paa strax. Det første er ganske al- mindeligt hos helt uøvede Personer. Første Gang et Menneske arbejder med en Ergograf, har han i Be- gyndelsen ikke det rette Greb paa Apparatet, og de første Træk er derfor temmelig smaa. Men de voxer, efterhaanden som han vænner sig til Arbejdet, og naaer snart et Højdepunkt; idet saa Trætheden ind- træder, aftager de enkelte Træk igen. Arbejdskurven faar med andre Ord netop den Form, som er vist nederst i Fig. 25, Ganske det samme gælder natur- ligvis om ethvert andet Arbejde, der kræver nogen Færdighed; Arbejdsydelsen voxer med Øvelsen i at haandtere det paagældende Redskab. De fleste Mennesker vil, selv om de ikke er morgengnavne, dog som oftest være noget døsige, naar de vaagner af Søvnen. I denne Tilstand arbej- der man ikke saa godt som senere; Forholdet synes nærmest at være det, at man først vaagner fuldstæn- dig under selve Arbejdet. Hvis man altsaa begynder at arbejde i denne Døsighedsperiode, finder man og- saa Arbejdskurver, der voxer i Begyndelsen, til den fulde Ydeevne er naat. Den praktiske Betydning heraf skal omtales nærmere i Kap. 11. En lignende Form vil Arbejdskurven iøvrigt ogsaa kunne faa hos meget rutinerede Arbejdere. Skal et Menneske daglig i mange Timer udføre Arbejde af bestemt Art, vil det være uhensigtsmæssigt, hvis han strax anstrenger sig det mest mulige. Vi saae oven-