Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

133 saafremt Arbejdet er tilstrækkelig anstrengende og langvarigt, og den Arbejdende virkelig anstrenger sig saa meget som muligt. Spares der derimod paa Kræf- terne, kan Arbejdskurven i hvert Fald i Begyndelsen ofte vise en Stigning, idet der lidt efter lidt sættes fuld Kraft paa; først derefter medfører Trætheden en Sænk- ning. Træthedens ydre, synlige Virkning, Arbejdsydel- sens Formindskelse, forholder sig altsaa i alt væsen- ligt ens for aandeligt og legemligt Arbejde, Men Trætheden har som bekendt ogsaa en indre Virkning, idet den melder sig som en i Almindelighed ubehage- lig Træthedsfølelse. Ved legemligt Arbejde fornemmes Trætheden ligefrem som Trykken og Svie i de arbej- dende Muskler, og forsøger man paa, trods Træt- heden, at forøge Arbejdsydelsen, kan Tilstanden blive saa smertefuld, at videre Arbejde umuliggøres. Ved aandeligt Arbejde er Træthedsfølelsen ikke nær saa udpræget. Ganske vist vil mange Mennesker ved tilstrækkelig langvarig og anstrengende sjælelig Virksomhed faa Hovedpine, men det gælder ikke alle; især blandt de egenlige Aandsarbejdere er der mange, hos hvem aandelig Træthed slet ikke medfører Smer- ter. Og ved mindre anstrengende Virksomhed vil Trætheden, selv om den tydelig røber sig ved for- mindsket Arbejdsydelse, som oftest slet ikke mærkes. Fortsættes Arbejdet tilstrækkelig længe, kan man nok tilsidst „føle sig træt“, men denne Følelse er sjældent — som ved Muskeltrætheden — afgjort ubehagelige Fornemmelser, snarere en vis Tunghed og Vanske- lighed ved at faa Arbejdet fra Haanden. Netop fordi der saaledes som oftest ikke er ubehagelige eller smertelige Fornemmelser ved den aandelige Træthed, kan Individet, hvis det er magtpaaliggende, let „tage