Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

134 sig sammen“ og fortsætte Arbejdet endnu i lang Tid. De omtalte Forhold er velkendte fra det daglige Liv, men ved særlige Forsøg har man søgt nærmere at udrede Sammenhænget mellem Træthedsfølelsen, Arbejdsformindskelsen og Stofskiftet. Herved er man kommen til ret interessante Resultater, Hvis Indivi- det — ved lettere Virksomhed — ikke mærker Træt- hed, vil Arbejdsydelsen være afhængig af de forskel- lige Omstændigheder, der er omtalte i det foregaa- ende. Som Fig. 26 viser, vil den i saa Fald enten aftage lidt eller holde sig paa det nærmeste konstant om end med forskellige Svingninger. Og Stofskiftets Størrelse svarer til Arbejdsydelsen, Dette fremgaar ogsaa af Fig. 26, hvor de fuldt optrukne Linier viser Tilvæxten i Iltoptagelse under Arbejdet; disse Vær- dier er Gennemsnittet af syv Forsøg for Forsøgsper- sonen N og af tre Forsøg for P, Det mest iøjnefal- dende ved disse Stofskiftekurver er vel nok den Omstændighed, at de svinger i modsat Retning af Arbejdsydelsen. Naar Arbejdsmængden voxer, afta- ger Iltoptagelsen, og omvendt. Dette beror ligefrem paa, at Arbejdet til en vis Grad forstyrres ved Vejr- trækningen. Derfor aander Forsøgspersonerne saa svagt som muligt, og saa længe det kan gøres, faar de præsteret et stort Antal Additioner. Men Iltop- tagelsen er under disse Forhold utilstrækkelig, og der kommer et Punkt, hvor en Række dybe Aandedrag bliver nødvendige; saalænge det staar paa, bliver Antallet af Additioner kun lille. Men tiltrods for at Arbejdsydelse og Stofskifte saaledes indenfor kortere Perioder svinger i modsatte Retninger, følges de dog ad i Længden, I N’s Forsøg (Fig. 26) er saaledes Iltoptagelsen gennemsnitlig mindre i Forsøgets sidste