Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

138 derefter konstant. Denne Afvigelse mellem de to Forsøg er let forstaaelig. Thi naar man sidder i en magelig Stol, kan Kropmusklerne slappes meget stærkt, da Stolen bærer Legemet. Mangler en saadan Un- derstøtning derimod, som Tilfældet var i Forsøg B, kan Legemets Sammensynken kun skride frem til et vist Punkt. Hovedet og Kroppen maa holdes oprej- ste, hvilket naturligvis sker uvilkaarligt, da Forsøgs- personen under Arbejdet ikke kan tænke derpaa, men Hvilestofskiftet maa fra dette Punkt blive kon- stant. Stofskiftet bliver naturligvis som Helhed noget større under disse Betingelser end i Forsøg A, men Træthedens Virkning bliver den samme, I de første tre Kvarttimer under Arbejdet er Ilttilvæxten gennem- snitlig 0,19 cm.3 pr. Sek,, i de sidste to derimod 0,42 cm?, hvilket giver en Stigning paa 121 %, Ganske tilsvarende Resultater er vundne med andre Forsøgspersoner, saa at der slet ingen Tvivl kan være om Træthedens Indflydelse; Naar Individet føler sig træt af aandeligt Arbejde og derfor anstrenger sig for at holde Arbejdsydelsen uforandret, kan dette ogsaa tildels lykkes, men Stof- skiftetilvæxterne bliver i saa Fald i Træthedsperioden som oftest mere end dobbelt saa store som forhen. Det er uhensigtsmæssigt under anstrengende sjæle- lig Virksomhed at indtage en ubekvem Stilling, fordi dette forhindrer den naturlige Slappelse af Kropmusk- lerne , hvorved Organismens Stofskifte som Helhed bliver meget større end nødvendigt. Den praktiske Betydning af disse Resultater er iøjnefaldende. Overanstrengelse er rimeligvis ligesaa hyppig ved aandeligt Arbejde, som den er sjælden ved legemligt. Under ordnede Forhold er Hviletiden saa lang og deler Arbejdstiden i saa korte Perioder,