Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

141 hed kan slutte, at der ikke vil komme noget ud af det. Tager vi som Exempel Maskinskrivning, er det ganske vist ikke nogen stor Muskelkraft, som derved anvendes, men de talrige og hyppige Bevægelser i Forbindelse med Spændinger i forskellige Kropmusk- ler vil medføre en Stofskiftetilvæxt, der er mange Gange større end den, som den sjælelige Virksomhed fremkalder. Naar Trætheden indfinder sig, og For- søgspersonen tager sig sammen for desuagtet at præ- stere saa meget som muligt, vil dette ligesom ved anden sjælelig Virksomhed forøge Stofskiftet, Men trods al Anstrengelse vil Arbejdsydelsen, An- tallet af de i hvert Minut skrevne Bogstaver, før eller senere aftage; Bevægelserne bliver altsaa færre og langsommere, hvorfor Stofskiftet aftager. Her er saaledes to Omstændigheder, der modvirker hinanden, idet den ene forøger, og den anden formindsker Stof- skiftet ; Resultatet maa derfor blive ret tilfældigt. Kan Forsøgspersonen ved at tage sig stærkt sammen for- hindre, at Arbejdsydelsen aftager kendeligt, vil Stof- skiftet forøges; giver han derimod efter for Træt- heden, saa at Antallet af skrevne Bogstaver aftager betydeligt, vil Stofskiftet formindskes. Det har ikke megen Interesse at anstille Forsøg, hvor ganske uregelmæssige Resultater kan forudses. Og selv om det skulde vise sig, at en ringe Formindskelse af Arbejdsydelsen, trods den stærkere Opmærksomheds- anspændelse, altid medførte et formindsket Stofskifte, kunde der dog ikke være Tvivl om, at der med den større sjælelige Anstrengelse fulgte et stærkere Slid paa Nervesystemet, som Tilfældet er ved det rent aandelige Arbejde. Der foreligger da ogsaa Forsøg, som viser, at det virkelig forholder sig saaledes.