Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

2 paa Spørgsmaalet. At arbejde, siger Fysikeren, er at overvinde en stadig virkende Modstand gennem en vis Vej. Jo større Modstanden er, og jo længere en Vej man overvinder den, desto større bliver Arbej- det. Det kender man fra det daglige Liv, f. Ex. naar man bærer noget op ad en Trappe. Jo mere Byrden vejer, og jo højere den skal løftes, desto større bliver Arbejdet. Det er imidlertid strax indlysende, at denne Definition kun gælder for rent fysisk Arbejde; paa aandeligt Arbejde kan den slet ikke anvendes. Ingen vil bestride, at en Lærer, der underviser, eller en Kontormand, der fører Bøger, virkelig arbej- der. I hvert Fald vil deres Overordnede meget hur- tigt komme paa det Rene med, om de „driver“, d. v. s. ikke udfører saa meget Arbejde, som de burde, Alt- saa de, hvem Sagen nærmest angaar, nærer ingen Tvivl om, at Undervisning, Bogføring o. s, v. er Ar- bejde, og at der i en vis Tid kan udrettes mer eller mindre. Men det er da kun rent billedligt, at man ved slige aandelige Arbejder kan tale om at over- vinde en vis Modstand, og nogen Vejlængde, gennem hvilken Modstanden overvindes, kan man slet ikke paavise, Fysikens Definition paa Arbejde holder alt- saa aldeles ikke Stik for aandeligt Arbejdes Ved- kommende. Den passer ikke engang for alt legemligt Arbejde, naar vi derved forstaar Muskelarbejde ud- ført af Mennesker. Lad os tænke os, at vi havde nogle tusind Styk- ker tynde, hvide Kartonblade, og at der i Midten af hvert af disse var trykt en sort Firkant, f. Ex. 20 cm lang og 5 cm bred. Disse Firkanter skal nu skæres ud af alle Bladene, saa at alle Hullerne bliver saa nøjagtig som muligt 5X20 cm. Det maa dog nærmest henregnes til Haandværk, altsaa være legemligt Ar-