Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

3 bejde. Her er virkelig ogsaa en Modstand, der skal overvindes, idet Kniven trykkes gennem Papiret, og der er ogsaa en Vejlængde, gennem hvilken Mod- standen er overvunden, thi for hver Firkant, der er udskaaret, er Kniven ført 50 cm. Men selve det fy- siske Arbejde er her det mindste ved Sagen. Prøver man at udføre et saadant Stykke Arbejde, vil man snart opdage, at den egenlige Vanskelighed skyldes den Nøjagtighed, hvormed Linealen skal lægges langs Linien og Kniven føres. Det kræver kun meget ringe Kraft at trykke en skarp Kniv gennem Bladet, der- imod koster det ikke saa lidt Anstrengelse at stoppe Kniven nøjagtigt i hver af Firkantens Vinkelspidser, saa at Snittet ikke løber for langt. Ganske lignende Forhold har man øjensynlig ved ethvert Arbejde, der kræver Nøjagtighed, sikre Bevægelser, „Haandelag“. Naar en Urmager f. Ex. sysler med et Lommeur, er den Muskelkraft, Arbejdet kræver, aldeles forsvin- dende, og Arbejdets Vanskelighed kan ikke maales som en Flyttemands, der utvivlsomt voxer med Stør- relsen af de løftede Byrder. Tværtimod; der kan ingen Tvivl være om, at et Ur er desto vanskeligere at have med at gøre, jo mindre det er, fordi de smaa Hjul og Skruer fordrer større Fingerfærdighed ved Behandlingen end de store. Vi kommer saaledes til det Resultat, at Fysikens Bestemmelse af Arbejde end ikke passer paa alt af Mennesker udført legemligt Arbejde, Der er ganske vist menneskelig Virksomhed, saasom Opbæring af Byrder, Grøftegravning o. L, hvorved det udelukkende kommer an paa Muskelkräften, og som derfor kan maales som rent fysisk Arbejde. Den Art kan man kalde Kraftpræstationer. Men der er ogsaa legemligt Arbejde, hvorved den anvendte Muskelkraft er alde- 1*