Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

4 les forsvindende, og hvor Arbejdets Vanskelighed beror paa den Behændighed, der kræves til at ud- føre det med den fornødne Nøjagtighed. Den Art kan man kalde Nøjagtigheds- eller Præcisionsarbejde. Nogen skarp Grænse kan naturligvis- ikke trækkes mellem de to Arter af Arbejde. Fra saadanne Haand- værk som Grovsmedens, Tømrerens, Murerens og Snedkerens, hvor Muskelkräften dog endnu har nogen Betydning, er der en ganske jævn Overgang til Virk- somheder som Typografens og Maskinskriverens, der næppe nok kan regnes for legemligt Arbejde, Det rene Aandsarbejde falder imidlertid helt uden- for de hidtil omtalte Virksomheder; det er aldeles uafhængigt af Muskelbevægelser. Ganske vist maa det i Almindelighed, hvis det skal have nogen Betyd- ning, give sig Udslag i Muskelbevægelser, Kunstneren, Videnskabsmanden eller Teknikeren maa ved Teg- ning eller Maling, ved Skrift eller Tale give sit aande- lige Arbejde et sanseligt Udtryk, hvis han vil med- dele sig til andre Mennesker. Men det er slet ikke sikkert, at han altid vil gøre det. Hvis f. Ex. en For- retningsmand har overvejet en vanskelig Situation og er kommen til det Resultat, at han foreløbig intet skal foretage sig men se Tiden an, saa er Arbejdet gjort, og ethvert ydre synligt Udtryk mangler, da han netop intet foretager. Spørgsmaalet bliver nu ligefrem: Med hvad Ret kalder vi aandeligt Arbejde for Ar- bejde, naar det dog synes at være væsensforskelligt fra det legemlige? Der maa dog aabenbart være et eller andet fælles for de to Arter, siden de benævnes med samme Navn. Der synes da heller ikke at kunne være Tvivl om, hvad dette fælles er. En menneskelig Virksomhed kaldes Arbejde, saasnart den kræver Anstrengelse