Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

146 Derved trækkes bestemte Grænser, indenfor hvilke den økonomiske Ordning maa søges, og man kan da indskrænke sig til at variere Forsøgene indenfor disse Grænser, hvis man ellers finder det Umagen værd. Som oftest bliver dog Forskellen paa de for- skellige mellem Grænserne liggende Ordninger saa ringe, at en Fortsættelse af Forsøgene mere er til Fornøjelse end til Nytte, For nærmere at illustrere, hvordan slige Forsøg kan anstilles, skal vi gennemgaa en Række hentede fra forskellige Omraader og be- gynde med et rent legemligt Arbejde. Som Exempel kan vi tage et i det praktiske Liv hyppigt indtrædende Tilfælde, at Byrder af omtrent samme Vægt skal løftes til en bestemt Højde. Naar Arbejderen herved er bleven saa træt, at han ikke kan løfte de givne Byrder op til den Højde, hvor de skal afleveres, er han nødt til at hvile. Undersøgel- serne over Arbejdstempoet (Kap. 4, Fig. 8) har vist, at man ved at arbejde i et hurtigt Tempo snart bli- ver træt, saa- at hyppige Hvileperioder bliver nød- vendige, medens man ved et meget langsomt Tempo kan fortsætte Arbejdet længe uden at behøve Hvile. Opgaven er nu at finde ud af, hvilken af de mange mulige Fremgangsmaader der vil give mest Arbejde i en bestemt Tid. Lad det Arbejde, der skal udføres, bestaa i at løfte 15 kg. paa en Ergograf med en enkelt Haand op til den gunstigste Løftehøjde, 32 mm. Det er ganske vist et blot og bart Laboratorieforsøg, thi i det praktiske Liv vil et Arbejde af den Art vel van- skelig komme til at foreligge. For vort nuværende Øjemed er dette imidlertid ganske ligegyldigt, da det kun kommer an paa at vise, hvorledes man skal va- riere et eller andet Arbejde for at finde den mest