Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

6 selv meget anstrengende Virksomheder i mange Til- fælde slet ikke regnes for Arbejde. Den bekendte amerikanske Humorist Mark Twain har i „Lille Toms Eventyr“ givet denne Kendsgerning et meget træf- fende Udtryk: „Arbejde er alt det, et Menneske er nødt til at gøre, mens „Løjer“ er alt det, et Menne- ske ikke er nødt til at gøre. Derfor maa det at lave kunstige Blomster som Levebrød eller at gaa i en Trædemølle nærmest kaldes Arbejde, medens det at spille Kegler eller bestige Montblanc maa henregnes under Begrebet Løjer“. Denne Sondring mellem Ar- bejde og Leg er imidlertid ikke blot et vittigt Indfald af en Humorist; i forskellige Videnskaber finder vi Grænserne trukne nøjagtig paa samme Maade. Soci- aløkonomien, der beskæftiger sig med alle de Proble- mer, som Arbejdets Betydning for det menneskelige Samfund stiller, giver os saaledes følgende Forklaring: „Arbejde er enhver Anvendelse af den menneskelige Arbejdskraft, aandelig eller legemlig, med den Hen- sigt at naa et Resultat ud over den Fornøjelse, som Arbejdet i sig selv bringer“. Ganske i Overensstem- melse hermed fastslaar Pædagogiken: „Leg er enhver Beskæftigelse, der udøves blot paa Grund af den Til- fredsstillelse, den i og for sig medfører“. Der synes saaledes at herske den skønneste Enighed om, at der er endog meget anstrengende Beskæftigelser, som ikke regnes for Arbejde. Det er imidlertid indlysende, at den Grænse, som i disse forskellige Udtalelser trækkes mellem Arbejde og Leg eller Sport, slet ikke angaar selve Virksom- heden, men kun Individets Motiver til at udøve en vis Virksomhed. At bestige Montblanc er ganske utvivlsomt en Kraftpræstation — aldeles uden Hensyn til, om Bestigningen foretages af Turister for Sportens