Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

7 Skyld eller som Erhverv af de Mænd, der lever af at føre Turister til Toppen. Analoge Forhold har vi i andre Tilfælde. At undervise er et Arbejde — ogsaa hvis en rig Mand finder paa at undervise gratis, fordi det interesserer og morer ham. Et Menne- skes Motiver til at udøve en vis Virksomhed kan i mange Henseender være af Betydning, men de kan blot ikke forandre selve Virksomhedens Natur. Kegle- spilleren, Tindebestigeren og den filantropiske Lærer bestrider heller ikke, at deres Idræter er anstrengende, selv om de med Fornøjelse underkaster sig disse Anstrengelser, Sondringen mellem paa den ene Side Arbejde og paa den anden Side Leg og Sport faar saaledes Betydning, hvor de menneskelige Motiver skal tages med i Beregning, men disse angaar os ikke her. Vi maa derfor fastholde: Arbejde i vide- ste Forstand er enhver mer eller mindre anstrengende Virksomhed, ganske uden Hensyn til, hvilke Motiver et Menneske har til at udøve den. Efter at vi saaledes har faaet Rede paa, hvad der er det fælles for alt aandeligt og legemligt Arbejde, kunde det have sin Interesse at faa trukket en Grænse mellem de to Arter. Det er imidlertid umuligt, fordi der indgaar sjælelig Virksomhed i det meste af det, vi plejer at kalde legemligt Arbejde. Lad os som Exempel tage den tidligere omtalte Udskæring af Firkanter, hvor Linealen skal anlægges og Kniven føres nøjagtig langs Linien. Dette sker kun derved, at Muskelbevægelser udløses i Overensstemmelse med de Forestillinger om det tilsigtede Resultat, der foresvæver Arbejderen. Det er umiddelbart indly- sende, at man ikke ved nogen som helst legemlig Beskæftigelse kan naa et bestemt Resultat, naar man ikke selv har en klar Forestilling om, hvad det