Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

8 er, man vil. Om Arbejdet saa kræver mer eller min- dre Muskelkraft, er egenlig ganske ligegyldigt. Selv Grovsmeden, der med Anvendelsen af betydelig Muskelkraft former et Stykke Jærn, er sjælelig virksom — ellers faar Stykket simpelthen ikke den rette Form. Grænsen mellem aandeligt og legemligt Arbejde er saaledes ret vilkaarlig; i visse Tilfælde synes den mere at være vedtægtsmæssig end egenlig begrundet i Virksomhedens Natur, Det er naturligt, at f, Ex. Grovsmedens Arbejde kaldes legemligt, da Muskel- virksomheden herved spiller en væsenlig Rolle, Paa den anden Side maa en Forfatter, der søger at forme bestemte Tanker i Ord, som løselig nedskrives, siges at udføre aandeligt Arbejde, da Bevidsthedsproces- serne herved er det langt overvejende. Men den Ty- pograf, som „sætter“ efter Forfatterens næsten ulæ- selige Manuskript og ligefrem af Meningen maa gætte sig til, hvad en Del af de forekommende Skrifttegn skal betyde, er virkelig ogsaa fortrinsvis sjælelig virksom, og dog betragtes hans Arbejde som Haand- værk, I hvert Fald udgjorde Bogtrykkerne i ældre Tid et særligt Haandværkslav, der ligesom alle andre Lav havde sine ejendommelige Vedtægter og Cere- monier, Dette er ganske sikkert ikke noget enestaa- ende Tilfælde. Hvis en Mekaniker f. Ex, til Repara- tion har faaet et indviklet Apparat og nu skal finde den Fejl, som gør det ubrugeligt, vil hans Virksom- hed ogsaa være langt mere sjælelig end legemlig. Han bliver egenlig først Haandværker, naar han har fundet Fejlen og begynder at udbedre den, Paa til- svarende Maade vil der rimeligvis i mange Haand- værk forekomme Arbejder, der med større Ret kunde kaldes aandelige end legemlige, og den dyg-