Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

16 at yde godt Arbejde med ringe Anstrengelse end slet Arbejde med stor Anstrengelse. Derfor vil enhver naturligt søge den Beskæftigelse, for hvilken han har Anlæg, saa at han kan udføre Arbejdet med ikke altfor stor Anstrengelse. Kan Individet kun med den største Anspændelse af sine Kræfter opfylde de Krav, der stilles i et eller andet Fag, vil Arbejdet i Læng- den blive altfor utilfredsstillende. Det bliver savledes den overvældende Anstrengelse og den dermed for- bundne Ulyst som sikrer Samfundet mod, at Menne- sker kommer ind i Stillinger, hvor de aldeles ikke kan gøre Fyldest. Men deraf følger nu ingenlunde, at et Individ vil havne netop ved det Arbejde, hvortil han egner sig bedst. Det er en væsenlig Mangel ved Sam- fundets nuværende Ordning, at der gøres saa over- ordenlig lidt for at bestemme, hvad det enkelte Individ er bedst skikket til. Naar Mennesker ikke netop har ganske udprægede Anlæg i bestemt Ret- ning — og det er vel de færreste, for hvem dette gælder — er det ofte ret tilfældigt, hvilken Beskæf- tigelse de kommer ind i. Følgen deraf bliver ligefrem, at de fleste ikke driver det videre end til at yde middelmaadigt Arbejde, hvilket i Længden hverken tilfredsstiller dem selv eller andre. Det vil derfor bidrage ikke saa lidt til Forebyggelse af den hyppige Utilfredshed med Tilværelsen, naar man paa Forhaand kan afgøre, om et givet Individ har eller ikke har Anlæg for en bestemt Virksomhed. I det følgende skal der blandt andet gøres Rede for, hvorledes man kan undersøge dette. Hertil kræves imidlertid først og fremmest, at vi kan faa et Maal for, hvad for- skellige Individer kan præstere. Da vi nu, som alt sagt, ikke kan maale de for- skellige Menneskers Anstrengelser, har vi kun den