Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

17 Udvej at maale, hvor meget Arbejde af bestemt Art de kan faa udført i en given Tid, naar de anstrenger sig saa meget som muligt. At de virkelig vil anstrenge sig det mest mulige, har vi naturligvis ingen Sikker- hed for. Men naar de Paagældende f. Ex. konkur- rerer om en ledig Plads, kan man vel nok gaa ud fra, at enhver ved Prøven vil gøre sit bedste. I hvert Fald vil den, der under saadanne Forhold ikke gider anstrenge sig, næppe heller gøre det til daglig, saa ham er man ikke tjent med. Og selv om den enkeltes personlige Interesser ikke staar paa Spil, hvilket f. Ex, vil være Tilfældet, hvis Prøverne anstilles blot som videnskabelige Experimenter, kan man saa godt som altid gøre Regning paa, at Kappelysten vil drive Deltagerne til at udfolde de største Anstrengelser. Man faar da virkelig det mest mulige præsteret. Ej Naar man efter en eller anden Prøve gør op, hvad de enkelte Deltagere har udrettet i en vis Tid, faar man et Maal for, hvad man kunde kalde deres Arbejdsevne. Ved en Maskines Arbejdsevne forstaar man nemlig den i en Tidsenhed, f. Ex, et Minut, udførte Mængde Arbejde. Dette Udtryk kunde natur- ligvis ogsaa godt anvendes om Mennesker, men i det daglige Liv bruger vi om dette Forhold en anden Betegnelse, nemlig Dygtighed. Jo mere Arbejde af bestemt Art et Individ kan yde i en vis Tid, desto dygtigere siges han at være til det Arbejde. Derimod betyder Arbejdsevne, anvendt om Mennesker, nær- mest det samme som Udholdenhed; et Menneske har desto større Arbejdsevne, jo længerer Tid han kan udholde at fortsætte sit Arbejde. Da Sproget nu engang gør denne Sondring, vil vi rette os derefter, saa meget mere som vi aabenbart har Brug for begge disse Udtryk, der betegner forskellige Forhold. 2