Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

18 Det er nemlig indlysende, at den, der er dygtigst til et Arbejde, ikke netop behøver tillige at være den mest udholdende, at have størst Arbejdsevne. I det praktiske Liv synes det især at komme an paa Dygtigheden, medens Arbejdsevnen har mindre Betydning, naar den da ikke bliver alt for ringe. En Forretning er ikke tjent med at have en Funktio- nær, der kan arbejde i 16 Timer, hvis hans Arbejde ikke duer. Kan en anden arbejde godt blot de 8 Timer, man har Brug for ham, er han aabenbart langt at foretrække. Ja, selv om et Menneskes Arbejdsevne er saa ringe, at den ikke slaar til overfor et foreliggende Arbejde, vil virkelig Dygtighed dog fuldt ud kunne opveje denne Mangel. En fornuftig Chef afskediger ikke en dygtig Funktionær, fordi Arbejdet voxer ham over Hovedet; man giver ham hellere den fornødne Bistand. Det er saaledes, i hver Fald som oftest, Dygtigheden det kommer an paa. Ved Bestemmelsen af forskellige Menneskers Dyg- tighed til et vist Arbejde kan der indtræffe to væ- senlig forskellige Tilfælde, Arbejdet kan enten være af den Art, at det kun kommer an paa Mængden, Kvantiteten, eller ogsaa er Mængden af ganske underordnet Betydning, og det drejer sig udelukkende om Arbejdets Beskaffenhed, Kvalitet, Ikke saa sjæl- dent kan der endog bliver Tale om at tage Hensyn til begge disse Momenter. Vi maa nu gaa nærmere ind paa, hvorledes man i hvert af disse Tilfælde kan sammenligne de udførte Arbejder. Den Opgave, vi har stillet os, maa ifølge Sagens Natur i visse Tilfælde være uløselig, nemlig naar vi har at gøre med Enkeltpræstationer, for hvilke en fælles Maalestok ikke findes« Hvor Masseproduktion er udelukket, saaledes ved al videnskabelig og tek-