Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

23 syede, og da Syersken lønnes med en bestemt Betaling pr. Stk., kan hendes Dygtighed ligefrem maales ved den Mængde, hun kan faa færdig om Dagen. Ved aandeligt Arbejde stiller Sagen sig lidt ander- ledes. Her kan der, saa vidt jeg kan se, aldrig blive tale om at nøjes med Arbejde udført efter Principet: „slet, men billigt“. Hvis aandeligt Arbejde ikke er fuldstændig eller meget nær fejlfrit, er det ubrugeligt. Videnskabelig og kunstnerisk Produktion ser vi bort fra; for slige Enkeltpræstationer har vi som allerede omtalt ingen Maalestok. Men om den Art aandeligt Arbejde, der spiller en Rolle i det praktiske Liv, gælder det, at det maa være fejlfrit. Hvad kan det f. Eks, nytte, at en Kontormand kan addere Talræk- ker meget hurtigere end en anden, hvis hans Resul- tater hyppigt er gale? Saa er han aabenbart ubruge- lig. En Typograf, Maskinskriver eller Konstruktør skal ogsaa levere fejlfrit Arbejde; hvis han sætter, skriver eller tegner galt, maa han rette Fejlen. Der forekommer vel nok Tilfælde, hvor Fordringerne ikke er saa strenge, men det er vist udelukkende ved Arbejde, hvor Rigtigheden maa afgøres ved Skøn, f. Ex, ved Korrespondance og i det hele taget ved skriftlige Udarbejdelser i praktiske Øjemed. Da en og samme Tanke i et givet Sprog i Almindelighed kan udtrykkes paa forskellig Maade, bliver det en Skønssag, om det valgte Udtryk er det bedst mulige. Derfor faar det passere, hvis det blot kan forstaas. Desværre faar det herhjemme ogsaa Lov til at pas- sere, selv om det ikke kan forstaas. Hvad Handels- folk og offenlige Kontorer præsterer i den Retning, trodser enhver Beskrivelse. Der er en lille Anekdote, som viser, hvor stor