Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

24 Vægt der i det praktiske Liv lægges paa fejlfrit Ar- bejde i visse Retninger. En bekendt Forretnings- mand skulde have en ny Kontorist, og for at prøve Ansøgerne stillede han til dem alle det samme Spørgsmaal: hvad de vilde gøre, hvis de var komne til at skrive fejl i Hovedbogen, Den ene foreslog et, den anden et andet. Men En svarede, at han slet ikke forstod Spørgsmaalet, thi man kunde da ikke komme til at skrive fejl i en Hovedbog. Han fik strax Pladsen. Vi maa altsaa gaa ud fra, at aandeligt Arbejde i det praktiske Liv skal være saa at sige fejlfrit. En Arbejders Dygtighed bestemmes da ligefrem ved, hvormeget fejlfrit Arbejde han kan præstere i en vis Tid; det kan i Almindelighed let tælles eller maales. Ved experimentale Undersøgelser, som i stor Udstræk- ning anstilles i de psykologiske Laboratorier til Be- stemmelse af Øvelsens, Træthedens og andre Om- stændigheders Indflydelse paa Arbejdet, vælger man derfor altid saadanne Virksomheder, hvis Resultat ligefrem lader sig maale ved Arbejdsydelsens Stør- relse. Man lader sine Forsøgspersoner addere Tal- rækker, udføre større eller mindre Multiplikationer i Hovedet, lære Ramser af forskellig Længde udenad o. 1. I det Antal Opgaver, der kan løses i en given Tid, eller i den Tid, der medgaar til Løsning af en bestemt Opgave, har man da et nøjagtigt Maal for Arbejdsydelsen. I det følgende vil vi faa rig Lejlig- hed til at se Exempler paa den Art Undersøgelser. Uheldigvis er Mennesker ikke fuldkomne, hvilket med andre Ord vil sige, at end ikke den største Dyg- tighed udelukker /Muligheden for, at der lejlighedsvis kan begaas Fejl. Men saasnart Arbejdet ikke er fejlfrit, gaar det ikke an ved Sammenligningen at