Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

25 tage Hensyn alene til Arbejdsmængden, Det er let at paavise dette ved et bestemt Exempel. Det skal afgøres, hvilken af to Maskinskrivere der er den dygtigste. Den ene har i en vis Tid skrevet 450 Bog- staver med 1 Fejl, den anden har i samme Tid skre- vet 500 Bogstaver med 5 Fejl. Tog man aldeles ikke Hensyn til Fejlantallet, kunde en ganske uøvet maa- ske gaa af med Sejren, hvis han kunde bringe 600 Bogstaver paa Papiret, hvoraf rigtignok de 500 var gale. Slige Muligheder maa udelukkes, hvilket kun kan gøres, naar man forlanger fejlfrit Arbejde. Der maa med andre Ord for hver Fejl gøres et bestemt Fradrag i det faktisk skrevne Antal Bogstaver, Et saadant Fradrag kan — og maa i mange Tilfælde — fastslaas ret vilkaarligt. Man kan f. Ex. vedtage, at der for hver Fejl trækkes 10 fra det skrevne Antal Bogstaver; i saa Fald lønner det sig aabenbart ikke at jage saa stærkt paa, at der indløber for mange Fejl. I det her valgte Exempel kunde man gaa den Vej, at man lod Skriverne rette de begaaede Fejl paa Maskinen og maalte den dertil medgaaede Tid. Derefter kunde man nemt regne sig til, hvormeget fejlfrit Arbejde de kunde præstere i den til Skriv- ningen givne Tid, og man vilde da have et nøjagtigt Maal for deres Dygtighed. Som oftest er der imidlertid ingen anden Mulig- hed end at indføre en vilkaarlig Korrektion for be- gaaede Fejl. Prøver man f. Ex, en Del Menneskers Færdighed i Addition, kan man maale den Tid, de bruger til at addere en vis Række Tal, og tælle Fej- lene i Resultaterne, Da man ved at regne langsom- mere kan sikre sig mod Fejl, er det ganske i sin Orden, at der for hver begaaet Fejl lægges et vist Antal Sekunder til den medgaaede Tid. Men denne