Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

46 altsaa: Efter en kortvarig, maximal Anspændelse vil en Muskelgruppe naa at blive udhvilet i Løbet af om- trent 10 Sekunder. Bliver Arbejdstempoet hurtigere, kan Musklerne ikke naa at blive udhvilede, og saa voxer Trætheden, hvilket ytret sig ved, at Arbejds- ydelsen stadig aftager. Ergogrammerne viser, at Ar- bejdet synker meget hurtigere ved 80 end ved 30 Træk pr. Min., eller med andre Ord: Jo hurtigere Arbejdstempoet bliver, desto større bliver Musklernes Træthed, og desto hurtigere og stærkere synker Ar- bejdsydelsen. Disse Resultater er aabenbart i fuld Overensstem- melse med de teoretiske Betragtninger over Træt- hedens Natur, der blev fremsat i forrige Afsnit, Naar Trætheden beror paa, at den kemiske Energi i Musklerne ikke kan erstattes saa hurtigt, som den forbruges, saa maa Trætheden aabenbart voxe med Arbejdstempoet, Herpaa skal vi dog ikke gaa nær- mere ind; det er Opgaven her at paavise Love og ikke at give teoretiske Forklaringer, De fundne Re- sultater fører os netop til et Spørgsmaal af største praktiske Betydning. Naar Arbejdstempoet er meget langsomt, faar man selvfølgelig i en vis Tid, f. Ex. en Time, kun udført en ringe Mængde Arbejde, Er Tempoet derimod meget hurtigt, faar man i samme Tid ogsaa kun udført meget lidt Arbejde, fordi Musklerne hurtig trættes saa stærkt, at der i Største- delen af Tiden næsten intet udrettes. Der maa føl- gelig være et vist Middeltempo, som er det gunstig- ste, d.v. s. i en vis Tid giver den største Mængde Ar- bejde, og det er netop dette Tempo, der skal findes. Men Opgaven kan ikke løses i Almindelighed, De to forskellige Slags Ergogrammer, som er fremstillede i Fig. 8 og Fig. 9, frembyder nemlig øjensynlig en