Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

49 Det er ikke vanskeligt at forstaa, hvorfor der vi- ser sig saa betydelig en Forskel mellem de to Slags Arbejdskurver. Naar en Byrde løftes, gaar Arbejdet tilsidst istaa, fordi de trætte Muskler ikke kan løfte saa stor en Vægt. Havde man derimod formindsket Vægten, inden Musklerne var bievne helt udmattede, vilde de endnu i lang Tid have kunnet løfte den mindre Vægt og saaledes præstere en hel Del Ar- bejde. Men netop dette sker ved Fjederergografen. Den viser kun det Træk, som Musklerne er istand til at udøve, og efterhaanden som de trættes, bliver Trækket mindre og mindre, men Arbejdet gaar først istaa, naar Musklerne er saa udmattede, at de over- hovedet ikke kan trække sig sammen længere. Det vil dog tage overordenlig lang Tid, hvis Arbejdet kun er tilstrækkeligt lille. Ergogrammerne i Fig. 9 viser, at jo hurtigere Tem- poet er, desto mere aftager Arbejdet, desto større bliver altsaa Trætheden. Heri er intet mærkværdigt. Mindre forstaaeligt er det derimod, hvorfor Arbejdet tilsidst bliver konstant. Dette er imidlertid en lige- frem Følge af, at der under Arbejdet stadig foregaar en Genopbygning af de forbrugte Stoffer. Da Gen- opbygningen, Assimilationen, foregaar ret langsomt, kan den ved et hurtigt Arbejdstempo ikke naa at erstatte alt, og derfor trættes Musklen, d. v. s, dens Arbejdsevne bliver ringere. Men idet Arbejdsydel- sen altsaa stadig aftager, maa der tilsidst naas det Punkt, hvor der i enhver Tidsenhed ikke forbruges mere, end der kan genopbygges, og naar saaledes Dissimilation og Assimilation holder hinanden i Lige- vægt, kan Arbejdet ikke yderligere aftage. Vi skal senere se et afgørende Bevis for Rigtigheden af denne Forklaring. Foreløbig vil vi indskrænke os til at 4