Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

56 af en øvet Forsøgsperson, som dog i længere Tid ikke havde arbejdet med Ergografen, men nu i 12 Dage daglig udførte et Ergogram. Det første og det sidste af disse er gengivet i Figuren. Man ser, at Musklerne er bievne betydelig kraftigere; de kan ud- øve større Træk og kan i Længden præstere mere Arbejde, idet ogsaa de sidste, konstante Træk er voxet stærkt. Der er naturligvis en Grænse for, hvad der kan naas ved Øvelse, men man veed egenlig aldrig, naar Grænsen er naat. Ved nøjagtige Forsøg er det derfor altid tilraadeligt at forudsætte, at Øvelsen stadig gør sin Indflydelse gældende. Man maa med andre Ord gaa ud fra, at ethvert følgende Forsøg i Rækken giver en lidt større Arbejdsmængde, end det vilde have gjort, saafremt Muskelkräften havde været ganske uforanderlig. Derved vil der altsaa komme en Fejl i Maalingerne, men den kan vi dog nemt undgaa, naar vi blot gør Forsøgene to Gange i om- vendt Orden, Hvis vi f. Ex, anstiller det ovenfor omtalte Forsøg med at løfte Vægte af forskellig Størrelse, saa kan vi begynde med den mindste og efterhaanden gaa op til den største. Derefter gør vi hele Rækken om igen, idet vi begynder med den største og gaar ned til den mindste. Slaar vi nu de første Forsøg, hvor Øvelsen var mindst, sammen med de sidste Forsøg, hvor Øvelsen var størst, opnaar vi aabenbart derved, at alle Resultaterne forholder sig, som om de var vundne paa et og samme, gennem- snitlige Øvelsestrin. Paalideligere kan vi i hvert Fald ikke faa dem. Anstiller man lignende Forsøg i rent praktiske Øjemed for at finde ud af, hvorledes Arbejderne skal bære sig ad for at arbejde saa økonomisk som muligt,