Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

FORORD Det Emne, som her i det følgende skal behandles, er nær beslægtet med det, der udgjorde Indholdet af vor originale Digter-Filosof Ludvig Feilbergs første og vel nok betydeligste Arbejde: „Om størst Udbytte af Sjæls- evner“. Skulde en Kender af Feilbergs Bog ved denne Overensstemmelse i Titlen forledes til at antage, at de følgende Blade skal bringe et Forsøg i fint udpenslede Stemningsmalerier i Feilbergsk Stil, vil denne Forventning blive sørgerlig skuffet. Mellem Feilbergs Arbejde og mit er der meget nær den samme Forskel som mellem Char- lottenlund Skov for 50 Aar siden, da Feilberg experimen- terede derude med Fremkaldelsen af Stemninger, og Skoven i vore Dage. Hvad Charlottenlund er nu, veed enhver Københavner. Den er nærmest et ganske umotiveret Hul i en Villaby. En Række Gangstier og oplyste Køreveje, der ligesom ved et Tilfælde løber paa kryds og tværs mellem Træer i Stedet for mellem Huse. Baade Sommer og Vinter, paa enhver Tid af Dagen, er den fyldt af Mennesker, af hvilke de fleste haster afsted for at komme i rette Tid til Toget paa den ene Side eller naa Sporvognen paa den anden. De smukke smaa Søer og Bækken, der løb i en dyb Kløft, er udtørrede; den tætte Underskov af Bøgekrat blev fældet, da den voxede op og truede med at kvæle de gamle Ege; Anemonerne, der om Foraaret før Løvspring farvede Skov- bunden hvid som Sneen om Vinteren, er forlængst revne op af et skaanselsløst Søndagspublikum — Skoven er nu saa prosaisk en Samling Træer, som man vel kan tænke sig i en Millionbys Udkant.