Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1919
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 164
UDK: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORORD
Det Emne, som her i det følgende skal behandles, er
nær beslægtet med det, der udgjorde Indholdet af
vor originale Digter-Filosof Ludvig Feilbergs første og vel
nok betydeligste Arbejde: „Om størst Udbytte af Sjæls-
evner“. Skulde en Kender af Feilbergs Bog ved denne
Overensstemmelse i Titlen forledes til at antage, at de
følgende Blade skal bringe et Forsøg i fint udpenslede
Stemningsmalerier i Feilbergsk Stil, vil denne Forventning
blive sørgerlig skuffet. Mellem Feilbergs Arbejde og mit
er der meget nær den samme Forskel som mellem Char-
lottenlund Skov for 50 Aar siden, da Feilberg experimen-
terede derude med Fremkaldelsen af Stemninger, og Skoven
i vore Dage.
Hvad Charlottenlund er nu, veed enhver Københavner.
Den er nærmest et ganske umotiveret Hul i en Villaby.
En Række Gangstier og oplyste Køreveje, der ligesom
ved et Tilfælde løber paa kryds og tværs mellem Træer
i Stedet for mellem Huse. Baade Sommer og Vinter, paa
enhver Tid af Dagen, er den fyldt af Mennesker, af hvilke
de fleste haster afsted for at komme i rette Tid til Toget
paa den ene Side eller naa Sporvognen paa den anden.
De smukke smaa Søer og Bækken, der løb i en dyb Kløft,
er udtørrede; den tætte Underskov af Bøgekrat blev fældet,
da den voxede op og truede med at kvæle de gamle Ege;
Anemonerne, der om Foraaret før Løvspring farvede Skov-
bunden hvid som Sneen om Vinteren, er forlængst revne
op af et skaanselsløst Søndagspublikum — Skoven er nu
saa prosaisk en Samling Træer, som man vel kan tænke
sig i en Millionbys Udkant.