Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

iLlhH t1»» 77 som det var at vente, at Stofomsætningen og dermed Varmeudviklingen altid er større under legemligt Ar- bejde end i Hvile. Dette viser altsaa, at Arbejde kun kan udføres paa Bekostning af Musklernes kemiske Energi, og jo større den udførte Arbejdsmængde er, desto større finder man ogsaa Energiforbruget. Der er dog ikke noget konstant Forhold mellem Mængden af udført Arbejde og forbrugt Energi; Forholdet er afhængigt dels af, hvilke Muskler der arbejder, og dels af, hvorledes de arbejder. Dette er aabenbart af stor praktisk Betydning, thi jo mere Arbejde man faar ved et bestemt Energiforbrug, jo større med andre Ord Nyttevirkningen er, desto mere økonomisk ar- bejdes der. At beregne Nyttevirkningen er nemt nok, naar man har maalt den udførte Arbejdsmængde og den samtidige Varmeudvikling. Fysiken lærer os nemlig, at der til en Varmeenhed svarer 425 Kilo- grammeter Arbejde, hvilket vil sige, at netop den Arbejdsmængde vil, omsat til Varme, frembringe en Varmeenhed. Man kan saaledes altid regne Arbejde om i Varmemaal, eller omvendt. Naar den kemiske Energi ved Musklernes Virksomhed omsættes dels i Varme, dels i Arbejde, saa vil den hele omsatte Energimængde altsaa være Summen af disse fo Ener- gier udtrykt i samme Maal, altsaa f. Ex. som Varme. Og Nyttevirkningen bliver da Forholdet mellem den Mængde Energi, der bliver til Arbejde, og den hele omsatte Mængde. Ved Undersøgelse af forskellige Muskelarbejder har man fundet: at Nyttevirkningen er afhængig af Løftehøjden og størst ved den optimale Løftehøjde. Dette interessante Resultat forklarer altsaa, hvorfor de ergografiske Maalinger giver den største Mængde Arbejde med den mindst mulige Træthed netop ved