Fiskeri-Havne paa Bornholm

Forfatter: H. Zahrtmann

År: 1890

Forlag: Christtreu & Co.s Bogtrykkeri (Fr. Christtreu)

Sted: København

Sider: 7

UDK: TB Gl. 527.3-3L

Emne: Særtryk af "Fiskeritidende" Nr. 12 og 13 for 1890.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
En væsentlig Indtægtskilde for Fiskerne paa Bornholm er Lakse- fiskeriet om Vinteren, Som alt Vinterfiskeri paa Havet er ogsaa dette ofte møjsommeligt og farefuldt, dog ikke i den Grad nu, da der bruges Dæksbaade dertil, som for- hen, da man kun havde aabne Baade. De Dæksbaade, der bruges, er sædvanlig ca. 32 Fod lange, 12 Fod brede, 5 Fod dybtgaaende, 7—8 Tons drægtige, klinkbyggede med en 35 Fod høj Mast, og de fører Storsejl, Topsejl, Klyver og Fok. Med disse kan Fiskeren nu anderledes let og trygt komme ud til de gode Fangst- steder, end forhen, da han i sin aabne Baad om Vinteren kun kunde drive sit Fiskeri nogle faa Mil fra Land. Den første Dæksbaad, „Ota“ af Nexø, byggedes 1866, og under dens Bygning hørtes mange ildevarslende Spaadomme om den fuldstændige Umulighed, at fiske Laks fra en saa stor, uhaandterlig Baad. Men alle disse daarlige Spaadomme blev gjort fuldstændigt til Skamme; der fiskedes udmærket fra denne Baad, og Dæks- baadene er siden den Tid stadigt blevet bygget større og større. Det var fra Nexø, at det gode Eksempel blev givet. Det efterfulgtes hurtigt i de andre Byer, hvor der var Havne for Dæksbaade. Vanskeligere var det i Fiskerlejerne. Havnen, som her var, havde Fiskerne lidt efter lidt selv bygget, og de var kun indrettet til aabne Baade, der blev trukket paa Land, naar Stormen drev Bølgerne for stærkt over de lave Moler. Nogle af dem uddybedes, saa at Dæksbaadene kunde komme ind, men de var dog uhensigtsmæssige, og Molernes Styrke stod ikke i passende Forhold til den langt større Værdi af de Fisker- fartøjer, som de nu skulde værne. Da Fiskernes Sparepenge var med- gaaet til Dæksbaadenes Bygning, var der ingen Midler til at foretage noget videre ved Havnene, og hvor derfor lidt Uddybning ikke forslog, maatte Fiskerne om Vinteren flytte enten til Kristians# eller til den nærmeste By, hvor Havn fandtes. Dæksbaadenes Tal voksede dog meget hurtigt, saa at Trangen til bedre Havneforhold blev større og større, hvilket foranledigede, at Bevillingsmyndighederne traadte hjæl- pende til, saa at der ydedes Laan af Statskassen til Ombygning og Udvidelse af flere af Fiskerlejernes Havne, for at disse kunde blive tjenlige for Dæksbaade. Disse Laan er som oftest rentefri, og de afdrages