Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
En væsentlig Indtægtskilde for
Fiskerne paa Bornholm er Lakse-
fiskeriet om Vinteren, Som alt
Vinterfiskeri paa Havet er ogsaa
dette ofte møjsommeligt og farefuldt,
dog ikke i den Grad nu, da der
bruges Dæksbaade dertil, som for-
hen, da man kun havde aabne
Baade.
De Dæksbaade, der bruges, er
sædvanlig ca. 32 Fod lange, 12 Fod
brede, 5 Fod dybtgaaende, 7—8 Tons
drægtige, klinkbyggede med en 35
Fod høj Mast, og de fører Storsejl,
Topsejl, Klyver og Fok. Med disse
kan Fiskeren nu anderledes let og
trygt komme ud til de gode Fangst-
steder, end forhen, da han i sin
aabne Baad om Vinteren kun kunde
drive sit Fiskeri nogle faa Mil fra
Land.
Den første Dæksbaad, „Ota“ af
Nexø, byggedes 1866, og under dens
Bygning hørtes mange ildevarslende
Spaadomme om den fuldstændige
Umulighed, at fiske Laks fra en saa
stor, uhaandterlig Baad. Men alle
disse daarlige Spaadomme blev gjort
fuldstændigt til Skamme; der fiskedes
udmærket fra denne Baad, og Dæks-
baadene er siden den Tid stadigt
blevet bygget større og større.
Det var fra Nexø, at det gode
Eksempel blev givet. Det efterfulgtes
hurtigt i de andre Byer, hvor der
var Havne for Dæksbaade.
Vanskeligere var det i Fiskerlejerne.
Havnen, som her var, havde Fiskerne
lidt efter lidt selv bygget, og de
var kun indrettet til aabne Baade,
der blev trukket paa Land, naar
Stormen drev Bølgerne for stærkt
over de lave Moler. Nogle af dem
uddybedes, saa at Dæksbaadene
kunde komme ind, men de var dog
uhensigtsmæssige, og Molernes Styrke
stod ikke i passende Forhold til
den langt større Værdi af de Fisker-
fartøjer, som de nu skulde værne.
Da Fiskernes Sparepenge var med-
gaaet til Dæksbaadenes Bygning,
var der ingen Midler til at foretage
noget videre ved Havnene, og hvor
derfor lidt Uddybning ikke forslog,
maatte Fiskerne om Vinteren flytte
enten til Kristians# eller til den
nærmeste By, hvor Havn fandtes.
Dæksbaadenes Tal voksede dog
meget hurtigt, saa at Trangen til
bedre Havneforhold blev større og
større, hvilket foranledigede, at
Bevillingsmyndighederne traadte hjæl-
pende til, saa at der ydedes Laan
af Statskassen til Ombygning og
Udvidelse af flere af Fiskerlejernes
Havne, for at disse kunde blive
tjenlige for Dæksbaade. Disse Laan
er som oftest rentefri, og de afdrages