Fiskeri-Havne paa Bornholm

2 med Afgifter af Fangsten m. m., der opkræves efter en af Indenrigsmini- steriet approberet Havnetakst; for- uden disse Afgifter opkræves ogsaa, hvad der medgaar til Havnens for- svarlige Vedligeholdelse. Siden 1875, da Overgangen fra aabne Baade til Dæksbaade næsten var fuldført, har jeg stadig været sysselsat paa Bornholm ved Bygning og Udvidelser m. m. af Rønne, Svaneke, Nexø, Gudhjem og Kristians# Havne, hvorfor det paa en Undtagelse' nær er faldet i min Lod at levere Tegninger og Overslag til de ny Dæksbaadehavne her ovre, ligesom jeg har bygget en Del af dem. Det er ganske vist smaa Havne- arbejder; men hvert enkelt af dem danner et afsluttet Hele, der paa Grund af de særegne Kystforhold ved Bornholm er forskelligt fra alle de øvrige, saa at de ved Sammen- ligning giver mange gode praktiske Vink og Lejlighed til interessante Iagttagelser. Af Bornholms kun omtrent 14 Mil lange Kyststrækning ligner den syd- lige Del af Vestkysten mest det øvrige Danmarks Kyster. Her er fast Lerbund, og Vanskelighederne ved at bygge gode Havne er ikke store. Der er kun en Snes Mil over til Møen og en jævnt opgaaende Kyst, saa at Bølgerne her aldrig bliver saa kraftige, at det frembyder nogen særlig Vanskelighed at hindre dem i at forplante sig som Uro ind i Havnen. Kun er her enkelte Steder lidt Tangdrift, som man maa værge sig imod. Den nordlige Del af Vestkysten har fast Klippebund: men ogsaa her er Bølgernes Paavirkning kun ringe imod, hvad den er paa Øst- kysten, og navnlig paa den Del, der vender imod Nordost. Her har Bølgerne 70—80 Mil fra Rusland til at løbe sig store paa; tilmed er her dybt Vand, og det dybe Vand strækker sig tæt ind til Bornholms Kyst. En halv Mil fra denne har man 30—40 Favne Vand, og 10 Favne kan man undertiden finde i 100 Alens Afstand fra Kysten. Det er naturligvis kun en Klippe- kyst, der kan staa for dette Bølge- slag. Til Havnebygningen har man udmærket Materiale lige ved Haanden. Det gælder kun om med de beskedne Pengemidler, der raades over ved Bygningen af et Fiskerlejes Havn, at bruge de naturlige Forhold, smaa Bugter, Klippeskær og lignende, saa godt som muligt, og at bygge Moler, der kan staa mod det kraftige Bølgeslag, og som ligger saaledes, at de kan hindre Bølgebevægelsens Forplantelse ind i Inderhavnen. At dette lader sig gøre, ses bedst af Tejn Havn, bygget 1887—88. Her kan Dæksbaadene ligge roligt paa den ene Side af Molen, medens Bølgerne slaar saa stærkt mod den anden Side, at Skummet sprøjter højt op over deres Master. Fiskerlejerne paa denne Kyst ligger paa de heldigste Steder inde i Bugter eller lignende, medens Byerne ligger ude paa Pynterne, hvor Havnefor- holdene er langt vanskeligere. I Gudhjem f. Eks. blev under en Paalands-Storm, den 23de Februar f. A., Skipper N. P. C. Petersen, der med sin Kvase „Immanuel“ af Skælskør, laa i Inderhavnen, reddet i Land med Redningsapparaterne. Strængt taget havde dette maaske ikke været nødvendigt. Thi da Skibets Fortøjninger kort efter tog paa at rippe, og der derfor var Fare for, at Kvasen skulde slaa sig itu mod Havne-