Støv

STØVETS BETYDNING FOR SUNDHEDEN 227 tale, hoste eller nyse, idet der da altid udstødes nogle smaa bakterie- fyldte Draaber, der holde sig svævende i Luften ligesom Støv og altsaa kunne indaandes i fugtig Tilsland. Muligvis brede Influenza-, Dilleri- og Lungebetændelsesbakterierne sig bl. a. ogsaa paa den Maade fra Menneske til Menneske. Derimod komme sikkert de Bak- terier, der fremkalde Saarbetændelser, hovedsagelig fra Luftstøvet, hvorfor del i Operationsstuer gælder om at holde Luften særlig ren for Bakterier. Naar man skal befri et Hus eller Værelse for farlige Bakterier, desinficere det, gælder det da om al bruge saadanne Desinfektions- midler, der ogsaa formaa at trænge igennem de Lag Sløv, der findes rundt omkring. Del er netop det svage Punkt ved flere af de Metoder, der amende lullformede Stoller hertil, at disse ikke kunne trænge gennem selv de tyndeste Støvlag. Disse maa i Regelen helst gennem- vædes med Desinfektionsmidlet, før man kan være sikker paa, at deres Indhold af Bakterier er dræbt, og derfor maa man vadske om- hyggeligt Loft, Vægge og Gulv, saa vidt mulig komme ind i Revner og Sprækker og helst bruge saa rigeligt af Vædske, at den ikke tørrer ind, før de Kim, der svæve i Luften, have sat sig. Det siger sig selv, at man ogsaa ved at vadske med rent Vand og nogen Tid derefter lade Luften i den slørst mulige Ro, kan rense den for Bakterier, der bindes af Vandel. Men saa snart dette er fordampet, og Bakterierne eie tønede ind, ville de igen være mindst lige saa farlige som før. STØVETS BETYDNING I NATURENS HUSHOLDNING. Medens Støvet for os Mennesker er en Ting, der paa mange Maa- der generer og undertiden rummer store Farer for vor Sundhed, maa vi ikke se bort fra den uhyre vigtige Rolle, det spiller ude i Naturen, og som indirekte ogsaa kommer os til den største Nytte. Der er jo et vist indbyrdes Afhængighedsforhold mellem alle Jordens levende Væsener, af hvilke den ene store Klasse, Planterne, er en Forudsæt- ning for den anden, Dyrene. Thi selv om der blandt disse lindes nogle, der ikke røre Planteføde, som flere af Rovdyrene, er dette dog den Kost, hvoraf deres Bylte lever. Sagen er nemlig den, at. Dyrene ikke formaa at producere organisk Stof af uorganisk Materiale saa- ledes som de grønne Planter ere i Stand til, og da de absolut fordre organisk Næring som Livsbetingelse, maa de søge til det af Planterne dannede. Nu er som nævnt Blomsterstøvet — i alt Fald paa visse Tider af Aaiel en \igtig Bestanddel al Luftstøvet, og mange Planters Be- slø\ning kan kun loregaa derved, at Vinden fører Sløv fra den ene 29*