Støv

Forfatter: Fr. Weis

År: 1903

Sider: 23

UDK: 628.51

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
228 STØV Blomst til den anden. Derved opretholdes mange Plantearters Eksistens. Men ogsaa paa en anden Maade kommer Luftstøvet Planterne til Nytte, idet det væsentlig bidrager til at bearbejde deres vigtigste Næringsstoffer. Ligesom organisk'Næring er en Livsbetingelse for alle Dyr, saa- ledes er uorganisk Næring det for de fleste Planter og netop for dem, der ere i Stand til at producere organisk Slof af uorganisk Materiale. Men for disse Planter ere de organiske Stoffer ti] Gengæld saa godt som værdiløse som Næringsstoffer. Og da der paa Jorden findes en kun meget begrænset Mængde af de to Grundstoffer, Kulstof og Kvæl- stof (henholdsvis 0,2 % og 0,02 °/0 af Jordens samtlige Masse, iberegnet Atmosfæren), der ere de vigtigste Bestanddele af de organiske Stoffer, her er Tale om (Kulhydrater, Fedt og Æggehvidestoffer), bliver del nødvendigt for Opretholdelsen af Plantelivet, at disse to Stoffer, naar de have gjort deres Nytte i organisk Form, igen kunne vende tilbage til uorganiske Forbindelser, hovedsagelig til Kulsyre og Ammoniak. Denne Proces besørges for største Delen og ofte med forbavsende Hurtighed af Bakterier. Som bekendt vil Liget af et Dyr eller Menneske eller afskaarne saftige Plantedele meget hurtigt gaa i Forraadnelse og Gæring, hvis de faa Lov at ligge hen; ligesaa en Mængde andre organiske Stoffer, f. Eks. dem, vi anvende til vor daglige Ernæring, som Mælk, Kød, Saft o. s. v., naar de ikke ere særlig præparerede. Og ved disse Pro- cesser er det netop, al Omdannelsen sker fra organisk til uorganisk Stof. Undersøger man saadanne gærende og raadnende Substanser ved Hjælp af et Mikroskop, vil man se dem vrimle af Bakterier. Og selv om man dræber disse, ved gentagen Kogning f. Eks., men igen stiller den kogte Vædske hen saaiedes, at Luften har Adgang til den, vil der snart optræde en ny og rig Vegetation af Bakterier. De lige- som komme af sig selv, og i lang Tid troede man derfor, al de op- stod ved en Slags Skabelsesproces af selve de raadnende og gærende Substanser. Omfattende Forsøg, navnlig af Pastear, have imidlertid godtgjort, at dette ikke var Tilfældet, men at Kilden til det frodige Bakterieliv maatte søges i Luftstøvet, der indeholder nelop de Kim, som fremkalde de paagældende Gæringer (se S. 20). Lad os for at blive lettere forstaaelige tage et enkelt Eksempel. Fra en sund Ko kan man malke aldeles bakteriefri Mælk. Har man sørget for en omhyggelig Afvadskning med Antiseptika al Koens Yver og de Hænder, der malke, og man lader Mælken flyde ned i en paa lignende Maade omhyggeligt renset Beholder, vil man kunne holde den opsamlede Mælk aarevis uforandret, hvis man hindrer Luftsløvel i at trænge ned til den, f. Eks. ved at opsamle den i en aldeles ren