Støv

STØVETS BETYDNING FOR NATURENS HUSHOLDNING 229 Flaske med snæver Hals, som man tilsmelter eller lukker med en ren Vatprop saa tæl, at de fine Støvdele holdes tilbage af denne. Men lader man Mælken staa hen i Luften, vil der ske omtrent føl- gende Forandringer i den. Den friske Mælk indeholder som vigtigste Bestanddele el Ægge- hvidestof (Kasein eller Ostestof), et Kulhydrat (Mælkesukker) og et Fedtstof (Fløden) foruden nogle uorganiske Salte. Den første For- andring, der sker med Mælk, som staar hen, er i Regelen, at den bliver sur, d. v. s. at Mælkesukkeret omdannes til Mælkesyre ved • Hjælp af særlige Bakterier, der allid findes i rigelig Mængde i Luft- sløvet (Mælkesyrebaklerier, se Fig. 8). Kort efter kan Mælken ogsaa blive harsk og ildelugtende, idet Mælkesukkeret eller Mælkesyren af andre Bakterier omdannes til Smørsyre, Kulsyre og Brint (den første har en meget ubehagelig Lugt). Men i Regelen vil den, inden dette sker, blive Lyk, o: Oslestoffet vil samle sig i Klump, løbe sammen og udskille sig fra en vandklar Vædske, Vallen. Denne Sammenløb- ningsproces kan enten foraarsages af den Syre, som Mælkesyrebak- terierne have dannet, eller ogsaa skyldes et særligt Stof, Løbe, som baade de og andre Bakterier udskille. Senere vil det sammenløbne Ostestof igen opløses, og delte sker ved Hjælp af andre særlige Bak- terier, Forraadnelsesbakterier (se Fig. 9), der snart sønderdele det videre i en Række til Dels meget ildelugtende Stoffer. Og nu ville flere forskellige Bakteriearter arbejde sammen, indtil de have faael alle Mælkens organiske Bestanddele (deri naturligvis ogsaa indbefattet Fløden) saaledes omdannede, at de ere bievne til Vand, Kulsyre og Ammoniak eller Salpetersyre. Mælken har da ikke længere nogen Næringsværdi for Dyr eller Mennesker, men faar det saa til Gengæld for de grønne Planter, der i deres Blade optage og ved Sollysets Hjælp forarbejde Kulsyren til nyt organisk Stof (Stivelse, Sukker) og gen- nem deres Rødder oplage Vand, Ammoniak og Salpetersyre, hvoraf de, sammen med Stivelse eller Sukker, danne nye Æggehvidestoffer. Det valgte Eksempel illustrerer godt, hvad der i største Maalestok til Stadighed foregaar ude i Naturen. Det har kun den Hage, al Mælken jo er et overmaade nyttigt Næringsmiddel, og al det saaledes er et Tab for dem, der kunde leve af den, naar den for tidlig bliver skikket til kun at være Planteføde. Men ude i del fri findes der altid nok af den Slags Stoffer, der ikke længere have nogen direkte Næ- ringsværdi for Dyrene, og som det derfor kun er en Fordel hurtigst muligt al faa omdannet til uorganisk Plantenæring, f. Eks. Dyrenes Ekskrementer, affaldne Plantedele og Ligene af de mange større og mindre Dyr, der daglig afslutte deres Tilværelse. Men vi saa jo til- lige, at det ogsaa er muligt at bevare Mælken frisk ved al tage visse Forsigtighedsregler, nemlig enten hindre, at der overhovedet kom Bak-