Støv

230 STØV teriekim i den, eller, da dette ikke er saa helt let, at dræbe disse ved Kogning og saa opbevare den i en Beholder saaledes tillukket (her- metisk eller ved Vatprop), at Luften ikke faar Adgang til den*). For saa vidt er der jo egentlig ikke noget at være bedrøvet over, og Nytten af, at det livløse organiske Stof ude i Naturen saa hurtigt som muligt bliver bliver omdannet, er næppe til at maale. Thi hvis disse Bakterier ikke saa hurtigt og sikkert i Form af Sløv kunde føres med Luften omkring alle Vegne, vilde dette vigtige Stoffernes Kredsløb ofte ikke kunne foregaa normalt, og vi vilde da maaske undertiden komme i den Situation, at der ophobedes en Masse døde Dyr og Planter paa .Jorden, medens de levende ikke havde noget at leve af. Del blev ovenfor om lait, at Pasteur havde fundet Aarsagen til de almindeligste Gæringsprocesser i de Bakterier, der findes i Luftstøvet. I Forbindelse hermed løste han ogsaa et andet, meget vigtigt Spørgs- maal, hvorom der i et Aarhundrede havde staaet en meget heftig Strid i den videnskabelige Verden. Det var Spørgsmaalet om Selvavl, generatio æquivoca, eller om, hvorvidt levende Væsener kunde opstaa af sig selv af den livløse Materie. Fra gamle Dage havde man troet, al Aalene f. Eks. kunde opstaa af Dynd, Lopper af Høvlspaaner, Lus af gamle Klude,' Maddiker af raaddent Kød o. s. v. Men efter al dette var modbevist, søgte Tilhængerne af denne Lære deres sidste Støtte i de nyopdagede Bakterier, der jo indfandt sig alle Vegne i raadnende og gærende Substanser, uden at man kunde forklare hvorledes. I en Række Forsøg, hvor man netop havde søgt at tilintetgøre dem, vare de dog komne paa ny, og herved bestyrkedes man yderligere i sin Tro. Hvad var heller rimeligere, end at saadanne bille smaa Væsener skulde kunne skabes af livløst Slof? El Sted maatte Overgangen mellem livløst og levende vel være, og hvorfor saa ikke her? Pasteur gjorde imidlertid alle sine Forgængeres Forsøg efter og paaviste, at de ikke altid havde udvist den fornødne Forsigtighed med al tilintet- gøre og senere lukke Adgangen for Bakteriekim. Naar dette gjordes luldkomment, kunde et hvilket som helst organisk Slof holde sig friskt, saa længe del skulde være, og Bakterier vilde ikke optræde i det, medmindre de tilførtes udefra. Han slog da fast — og ingen har siden kunnet rokke ved denne Lære — al ingen af de Organis- mer, vi kende, kunne opstaa af sig selv af livløst Slof, men at de alle opstaa ved Formering af andre levende Væsener. Og naar Bakterierne saa ofte synes at kunne det, er det kun, fordi de ere allestedsnær- værende i Luften og med Sløvet trænge ind i (le fineste Revner og ') Herpaa beror Konserveringen af Fødemidler.