Om Synthetisk Ammoniakfabrikation

69 ikke saa lige at løbe til; det drejede sig jo her om at frem« stille Beholdere, i hvilke der skulde foregaa kemiske Reaktioner mellem strømmende Luftarter ved op imod 200 Atm. Tryk og det oven i Købet ved Temperaturer, der nærmede sig til Rød« glødhede. Noget lignende havde man ikke haft Lejlighed til at beskæftige sig med i nogen tidligere gennemført Fabrikation, og man havde derfor saa godt som ingen Erfaringer at støtte sig til. I Kuldeindustrien var man vel vant til at arbejde med Luftarter ved høje Tryk, men ved de her herskende lave Tem« peraturer har de anvendte Materialer ifølge Sagens Natur en langt større Modstandskraft end de kan forventes at have ved de Betingelser, hvorunder Ammoniaksynthesen maa gennem« føres. Og selv om Tjærefarveindustrien nok ved Autoklavbe« handling havde anvendt Opvarmning af Stoffer ved forholdsvis højt Tryk, overskred man dog her kun sjældent 50 Atm. og aldrig 300 °. Men det var godt kendt, at Jern, der i Følge Sa« gens Natur var det givne Konstruktionsmateriale, viser en me« get stærk Formindskelse i sine Styrkeegenskaber, saasnart Tem« peraturen stiger over 400 °. Og dertil kom, at det under Forsø« gene hurtigt viste sig, at de anvendte Luftarter under den for« enede Paavirkning af højt Tryk og høj Temperatur angreb Jernet meget stærkt, saa at f. Eks. et kulstofholdigt Staal hur« tigt mistede Størstedelen af Kulstofindholdet, hvorved samtidig Styrken sank ned til et Minimum; endvidere blev Brinten dels optaget af Jernet, hvad der ogsaa havde en stærkt svækkende Virkning af dette til Følge, dels difunderede det ret hurtigt derigennem ud mod den omgivende Atmosfære. Skulde det nu hænde sig, at et Apparat af en eller flere af disse Aarsager pludseligt bristede, var det til at forudse, at dette vilde være en uhyre farlig Sag; navnlig maatte det antages, at den opvarmede og stærkt komprimerede Brint ved at komme i Berøring med den omgi vende Luft under Knaldgasdannelse vilde give Anledning til Fremkomsten af svære Eksplosionsfænomener, der vilde kunne faa de frygteligste Følger for Bygningen og det i denne be« skæftigede Personel. Hvorledes i den i Øjeblikket arbejdende Fabrik alle disse Vanskeligheder bliver bekæmpet og slutgyldigt overvundne — thi at de bliver det, kan vi med fuld Sikkerhed slutte deraf, at det virkeligt har været muligt at holde en Fabrik i fuldtud regelmæssig Drift — derom ved vi intet; i det hele taget er saa