Om Synthetisk Ammoniakfabrikation
Forfatter: C. Jacobsen
År: 1918
Serie: Særtryk af Naturens Verden
Sider: 77
UDK: 661.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
moniakfabrikation i de nærmeste Aar vil komme til at under«
gaa en mægtig Udvikling. Der er al mulig Grund til at tro,
at den da ogsaa vil trænge udenfor Tysklands Grænser og erobre
sig Terræn dér; at det ved dens Hjælp er muligt at gennem«
føre en Binding af Kvælstoffet i Atmosfæren praktisk talt uden
Tilførsel af Energi udefra stiller den jo theoretisk og praktisk
set paa en ganske enestaaende Plads inden for Kvælstofindu«
strien. For vort Land synes den at kunne faa en ganske særlig
Betydning ved at muliggøre en indenlandsk Produktion af
Kvælstofgødning, hvad der ikke vil kunne opnaaes ved nogen
anden i Øjeblikket kendt Methode. Og at frigøre Landet for
Tilførsel udefra for et saa vigtigt Hjælpestof for Landbruget
som Kvælstofgødningen udgør, maa siges at være et saa vigtigt
Fremtidsmaal, at alene det, at den theoretiske Mulighed for at
naa hen til det, nu maa indrømmes at være til Stede, allerede
er af største Betydning.
Men selv om den mere eller mindre fuldstændige Realisering
heraf af let forstaaelige Grunde maaske nok vil komme til at
ligge en Del Aar frem i Tiden, fortjener den synthetiske Am«
moniakfabrikations Udviklingshistorie dog at kendes, fordi den
med en saa ganske sjælden Prægnans viser Værdien af det
Samarbejde mellem Videnskab og Teknik, hvorpaa al Fremskridt
indenfor den moderne industrielle Kemi beror.
----------- I
Hovedkilderne til hvad der vides om den synthetiske Ammoniakfabrikation
er et Par Foredrag af Bernthsen (Zeitschrift fur angewandte Chemi, 1913,
Side 10) og Haber (do. 1914, Side 473) samt en Artikel af Herre i UIL
mann’s Enzyklopädie der technischen Chemie I, Side 382; her findes en Del
Literaturhenvisninger og de vigtigste tyske Patenter. I Danmark er Methoden
særlig beskyttet ved Patenterne 16109, 16240, 16531, 16548 (1912), 16994,
17092, 17380, 17628 (1913), 18383, 18384,- 18905 (1914).