Om Synthetisk Ammoniakfabrikation

59 fet til Brint under Dannelse af Ammoniak, et Stof der dels i fri Tilstand, dels i Forbindelser har et enormt Anvendelses* omraade. Man har først prøvet paa at udføre dette ad Omveje, idet man begynder med at lade Kvælstoffet blive optaget af et Metal, f. Eks. Aluminium, eller af en Metalforbindelse, f. Eks. Kalciumkarbid, og derpaa ved en passende Behandling af de dannede Kvælstofforbindelser med Vanddamp faar spaltet Am* moniakj fra; den praktiske Udførelse heraf, som særlig er knyttet til Navnene Serpf.k og Frank*Caro, finder navnlig i Tyskland nu under Krigen Sted i den største Stil. Ogsaa disse Methoder kræver et stort Tilskud af Energi, enten fra Vand* fald eller fra let og billigt udvindelige Kulforekomster, f. Eks. Brunkul; det er paa disse sidste, at Tyskland har baseret de meget store Kvælstofværker, som det har indrettet under Krigen efter Frank*Caros System, og hvis Betydning for Rigets Krigs* og Ernæringsevne næppe kan vurderes højt nok. Men i de’ seneste Aar er der ved Siden af disse indirekte Methoder med stor Energi arbejdet paa at udvikle en Methode, hvor Bindingen af Kvælstoffet til Brint foregaar direkte, uden Omveje, og hvor altsaa Ammoniaken direkte »synthetiseres« af Bestanddelene. Den praktiske Udførelse af Methoden, der allerede finder Sted i største Omfang, grunder sig paa et overordentlig smukt vi* denskabeligt Arbejde, udført af Professor Haber, før i Karls* ruhe og nu Leder af »Kaiser Wilhelms Institutet« i Dalem, og mesterligtloverført til Praksis af »Badische Anilin* und Sodafabrik«. Den er i Modsætning til alle andre Kvælstofbindingsmethoder karakteriseret ved at forløbe uden Forbrug af Energi, hvad der maa siges at være en ganske særlig Foranledning til at omfatte den med nogen Interesse i et Land, hvor naturlige Energikilder praktisk talt ikke er til Stede. I. Hvis man i dette Aarhundredes første Aar havde udkastet den Tanke at løse »Kvælstofproblemet« ved at foretage en direkte Binding af Kvælstoffet i Atmosfæren til Brint, vilde den sikkert overalt være bleven modtaget med det Svar, at en saadan Fabrikation ikke havde nogensomhelst Udsigt til at give et tilfredsstillende Resultat. Og kaster vi et Blik paa, hvad man dengang kendte til denne Reaktion, kan vi ikke andet end ind*