Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium

60 er Arbeidsydelsen N HK. bliver den termiske Virkningsgrad ___ 632,3 N r,t ~ G\H ' For N kan indsættes eller Ne; for H regnes i Reg- len med Hu — den nedre Brændværdi —, da Forbrændings- produkterne paa Grund af deres høje Temperatur altid med- tager det indeholdte Vand i Dampform, hvorved Fordamp- ningsvarmen nødvendigvis maa gaa tabt. b. Ved de mere indgaaende Forsøg foretages ikke aiene de under a omtalte Maalinger, men for at kunne opstille Varme- balancen, er det nødvendigt at kende saavel Gassens som Forbrændingsprodukternes Sammensætning; desuden maa Kølevandets Mængde, dets Tilløbs- og Afløbstemperatur og Forbrændingsprodukternes Temperatur maales. For at kunne beregne den volumetriske Virkningsgrad maa den indsugede Luftmængde kendes; den faas dels ved Beregning paa Grund- lag af Gas- og Røg-analyserne (se senere), dels ved direkte Maaling ved Hjælp af en Luftmaaler. Hensigten med Varmebalancen er at gøre Rede for, ad hvilke Veje den tilførte Varmemængde udnyttes eller tabes. Fig. 21 viser i rigtigt Maalestoksforhold et Eksempel paa, hvorledes Energien kan fordele sig. Man maa have Q — Qi + Qa + Qb + Qi- Af disse Varmemængder kan de 4 første beregnes (se senere), og Qt — Tabet ved Straaling m. m. — findes der- efter ligefrem som Resten; den kommer da ti! ogsaa at inde- slutte de uundgaaelige Fejl og Unøjagtigheder, og bliver den usandsynlig stor eller lille, tyder det paa, at der er begaaet grovere Fejl, og disse maa da findes, eller Forsøget kas- seres. Q og Q3 maa regnes ud fra en bestemt Temperatur, og man plejer hertil at vælge Luftens Temperatur t[ paa det Sted, hvorfra Luften indsuges i Maskinen. Derved bliver den Varmemængde, der tilføres Processen med den indsugede Luft, lig med 0, og den, der tilføres med Gassen, G • Cg ^o-—1[ ), naar G er Gasforbruget pr. Time i m3, cg Gas- sens Varmefylde, tg dens Temperatur; men tg og tt vil un- der almindelige Forhold ligge hinanden saa nær, ai heie dette Led i Varmebalancen kan bortkastes.