Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium
Forfatter: P. Schrøder
År: 1910
Forlag: Emil Kristensens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 81
UDK: 621.01 Schr TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000079
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
Den pr. Time tilførte Varme er ligefrem Produktet af
Gasforbruget pr. Time (reduceret til 15°, 1 at) og Brænd-
værdien (den øvre), som faas dels ved Junkers Kalorimeter,
dels ved Beregning paa Grundlag af Gasanalysen (se senere).
Arbejdsmængder omsættes til Varmemængder, idet 1 HK-
Time oo 632,3 kg0.
Den med Kølevandet bortførte Varme er lig med Køle-
vandsmængden pr. Time (i kg), multipliceret med Differensen
mellem Temperaturerne ved Udløb og Indløb. Kølevandet
vejes ved Hjælp af en Vandvægt (se Side 18). Ved Udløbet
fra Kølekappen sidder et Svingrør og under dette en Dob-
belttragt, hvis ene Afløb fører til Kloaken, det andet til Vand-
vægten. Udenfor Forsøgstiden benyttes det første Afløb,
men skal Vandmængden maales, svinges Svingrøret over i
den anden Tragt, og Klokkeslettet noteres. I Forvejen maa
man have forvisset sig om, at Vægten er rigtig opstillet, at
Vægtskaalen er tom, og dens Bundventil tæt tillukket. Naar
Vægten er omtrent fuld, svinges Svingrøret tilbage, og Tiden
noteres atter. Aflæsningen paa Vægten giver da den i Tiden
mellem de 2 Klokkeslet brugte Kølevandsmængde. Der bør
vejes saa store Portioner som mulig, dels for at den uund-
gaaelige Fejl ved Vejningen kan faa den mindst mulige Be-
tydning', dels for at undgaa det med overflødige Vejninger
forbundne Spild af Tid og derved naa saa nær som muligt
til Idealet: Afvejning af alt det Kølevand, der passerer Maski-
nen, medens Forsøget varer.
Analyserne af Gas og Forbrændingsprodukter (Røg) fore-
tages som omtalt S. 23. Dog maa det med Hensyn til Ana-
lysering af Belysningsgassen bemærkes, at Undersøgelser,
som Laboratoriet først har haft Lejlighed til at anstille, efter
at Afsnittet herom (S. 27) var trykt, har vist, at den køben-
havnske Belysningsgas indeholder ret store Mængder af tunge
Kulbrinter med større Kulstofindhold end Æthylen (C2 H^);
der findes bl. a. mindst 1,2 °/0 Benzol Man kan
derfor i de Beregninger, som skal omtales nærmere neden-
for ikke regne de tunge Kulbrinter som C2 H±, men det sy-
nes foreløbig, at en Middelsammensætning- C4 og- en
Middelbrændværdi af 23000 kg0 pr. m3 giver tilfredsstillende
Overensstemmelse mellem Beregningerne og de direkte Maa-
linger af Br~ 'ærdi og forbrugt Luftmængde (se iøvrigt
»Rettelser og, 1 ilføjelser«).
1 det følgende angiver nu den kemiske Betegnelse for
en Luftart, f. Eks CO2, tillige Antallet af °/0 i Gassen, og