Vore Kunstgødninger
I Kvælstofgødninger i 1905

Forfatter: K. Rørdam

År: 1906

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kbhvn.

Sider: 27

UDK: 631

Emne: Særtryk Af »Tidsskrift For Landøkonomi«

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
12 siden vist, at der ved Forbrænding af Knaldgas i atmosfærisk Luft opstaar Kvælstofilter, men dette er endnu ikke udnyttet i Praksis. Man kunde maaske med en vis Berettigelse mene, at det ikke var nødvendigt at anvende saa ekstrem høje Varmegrader, som den elektri- ske Flammebue frembringer, men man maatte kunne nøjes med lavere Varmegrad og til Gengæld bruge længere Tid, da det for saa vidt kun gælder om at tilføre en vis Varmemængde for at faa dannet en vis Mængde KvæL stofilte af en given Luftblanding. Her kommer dog en anden Faktor fra den fysiske Kemis Omraade, Reak- tionshastigheden, til at spille en afgørende Rolle, saa at det ikke i Praksis lader sig gøre at anvende lavere Varmegrader. Den bekendte Kemiker Nernst*) har vist, at Reaktionshastigheden vokser meget stærkt med Temperaturen. Tænker man sig saaledes, at der af atmosfærisk Luft ved sædvanligt Lufttryk skal dannes Halvdelen af det theoretisk mulige Kvælstoftveilte, saa varer det ved: 1200 ° C..................... meget lang Tid, ................... 1538° - ................... 97 Sekunder, 1737 ° - .................... 3.5 — 2600° - ................... omtr. 18/1000 Sekund, saa at man altsaa heraf ser, hvor overordentlig stærkt Reaktionshastigheden vokser, naar Temperaturen er kom- men op over stærk Hvidglødhede. Hertil kommer, at der stadig maa tilføres Varme for at Processen kan fortsættes, saa at der fortsat kan dannes ny Mængder af Kvælstofoxyd NO af Kvælstof og Ilt. Det er en Omstændighed, som gør Salpeterfremstillingen af Luftens Kvælstof og Ilt vanskeligere, men den har- den allerstørste Betydning for Livets Bevarelse her paa Jorden, som man let vil indse ved følgende Betragtning: En Blanding f. Eks. af Grundstoflet Kulstof i Form af Kulstøv og Ilt skal ogsaa opvarmes stærkt for at an- ____________ *) Blandt andet Opfinder af Ner ns t-L ampen.