Vore Kunstgødninger
I Kvælstofgødninger i 1905

Forfatter: K. Rørdam

År: 1906

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kbhvn.

Sider: 27

UDK: 631

Emne: Særtryk Af »Tidsskrift For Landøkonomi«

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
19 salte til Opbygning af Cellevævet. Det er dog velkendt, at man meget godt kan benytte Ammoniaksalte eller am- moniakgivende Stoffer som Gødning og lade Naturen og Salpeterbakterierne besørge Iltningen til Salpetersyre, som de have gjort i de mange Aarhundreder, hvor man har nøjedes med at bruge som eneste Gødningsmidler Stald- gødning og lignende Affaldsstoffer, stammende fra Orga- nismer. Al Ammoniak, der hidtil har været brugt i Landbrug eller teknisk Virksomhed, har stammet fra Planters eller Dyrs Æggehvidestoffer (eller andre kvælstof- holdige Produkter af samme Oprindelse) som den egent- lige Kilde. Det var altsaa for Landmanden en en Gang givet Kapital, som han kunde anbringe rundt i sine for- skellige Foretagender (Afgrøderne), den var nødvendig, men den maatte vogtes paa som det dyreste Stof, da den ikke, som f. Eks. Fedtstofferne og Kulhydraterne i Plan- terne, blev frembragt i stedse stigende Maal af Luft og Vand under Væksten, medens der ved Kvælstof kapitalen altid var megen Fare for, at den skulde spildes eller for- ødes under Anvendelsen. Nu vide vi jo ganske vist, at vi kunne forøge Kvælstofkapitalen og skabe kvælstof- holdigt Stof ved Dyrkning af visse Plantearter, der kunne bruge Kvælstoffet direkte til Dannelsen af kvælstofholdigt Væv, og mange nyere Undersøgelser vise den store Betyd- ning, nærmere Kendskab til de kvælstofsamlende Planter kan faa baade for Landbrug og Skovbrug*). Land- bruget tager alt muligt Hensyn hertil som en Faktor af økonomisk Betydning, men en intensiv Drift kan ikke vente paa gennem mange Aars Vekseldrift muligvis at faa Jorden beriget med Kvælstofforbindelser som man mener ved Bakteriernes Hjælp, men det maa forlanges, at Drifts- herren selv kan regulere sin Kvælstoftilførsel efter Om- *) P. E. Müller: »Om Bjergfyrrens Forhold til Rødgranen i de jyske Hedekulturer.« Tidsskrift for Skovbrug 1903. — »Om nogle Bælgplanters Udvikling i bearbejdet jysk Hedejord.« Beretning fra det forstlige Forsøgsvæsen, I. 1905. Fr. Weiss: »Bakterielivet i Jordbunden.« Tidsskrift for Land- brugets Planteavl 1905, p. 152 o. flg.